Folkekirken i tal

I Menighedsrådenes Blad nummer 3 2020 skriver vi om folkekirkens tal. Hvor mange er medlemmer, hvor mange melder sig ud, og hvor mange melder sig ind?

Et iøjnefaldende tal er, at der for sjette år i træk er et stigende antal danskere, som aktivt vælger at melde sig ind i folkekirken. I 2019 valgte 9003 at melde sig ind.

- Vi meldte os ikke ud, fordi vi var utilfredse med folkekirken. Det skyld- tes udelukkende, at vi var et sted i vo- res liv, hvor vi var meget fattige. Jeg er døbt og konfirmeret, så det var kun, fordi hver krone talte, siger Henrik Herold og fortsætter.

- Jeg valgte at melde mig ind igen cirka 20 år senere, fordi jeg oplever, at kristendommen på afgørende vis har formet mig og det samfund, jeg lever i. Det er en måde at tænke på, og det er en måde at være på over for hinanden. Det ville vi godt støtte op om.

Det hang også sammen med, at både Henrik Herolds og hans kones forældre er døde.

- På et tidspunkt i ens liv begynder man at tænke på, hvad der sker, når man dør. Og jeg synes, at når man både er døbt og konfirmeret, så er en begravelse i kirken den rigtige måde at slutte sit liv på. Derudover handler mit valg om at give opbakning til det bagtæppe, som har formet os som mennesker og den måde, Danmark ser ud på i dag.

Som direktør for Randers Regnskov rejser Henrik Herold meget, og her oplever han ofte, at kristendommen skaber fællesskab.

- Det kan fx være, når jeg sidder på et bjerg langt nede i Uganda sammen med nogle lokale, som er kristne. Vi har et fælles fundament, man kan også kalde det en holdningsbase, som vi mødes om. Selv om vi aldrig har set hinanden før, er det ikke en vildtfremmed, jeg er sammen med, det er en kristen person med de samme værdier som mig. Værdierne handler om næstekærlighed, respekt for kvinder og mange andre ting, siger direktøren og fortsætter.

- Og når jeg føler mig mere forbundet med folk i verden, som er kristne, så er det jo ikke et valg. Det er min opdragelse og mit liv i et land baseret på kristne værdier, som er skyld i det.

Henrik Herold kommer sjældent i kirke, og han mener ikke, at det er af- gørende for at være kristen og medlem af folkekirken.

Veterandagen

- Men jeg er altid i kirke 5. september, hvor vi kommer i forbindelse med veterandagen. Som krigsveteran og tidligere officer, nu officer af reserven, er det en vigtig dag for mig, og jeg er glad for, at folkekirken bakker op om den.

Henrik Herold har som befalingsmand mødt en del feltpræster og op- levet, hvor vigtigt et arbejde de laver i hæren.

- Og det gælder jo folkekirken generelt, at sjælesorg fylder en del. Jeg synes, det har været fantastisk at møde et menneske, som bare er et menneske og ikke en behandler. Det ved jeg også, at der er rigtig mange soldater, som har nydt godt af. Jeg oplever også, når der er feltgudstjenester, at det giver en mulighed for refleksion, hvor man end befinder sig.

Selv om Henrik Herold ikke kommer i kirken, så er kristendommen alligevel til stede i hans liv, når han fx føler sig taknemmelig for sit liv og ting, han er lykkedes med. Det kan være noget så banalt, som at han stadig er glad for sin kone efter mange års ægteskab.

- Der kan jeg godt folde mine hænder, og jeg har altid sagt, at mennesker, som ikke tror på noget, de har ikke været tæt nok på at dø. Jeg tror på, at der er mere mellem himmel og jord, men jeg kan ikke sige, at jeg tror fuldt og fast på den kristne Gud. Det er tydeligt, at der skete noget stort i Mel- lemøsten for tusinder af år siden, for det er der, de tre store religioner opstår. Men hvad der præcis skete, det ved jeg ikke. Men jeg tror på konceptet og værdierne og menneskesynet. Det har jeg det rigtig godt med.

Folkekirkens største værdi er, som Henrik Herold ser det, at den fortæller os, hvordan vi skal behandle hinanden ordentligt.

- Men jeg kunne godt tænke mig, hvis folkekirken var mere til stede i samfundet og ikke isolerede sig så meget i sine kirker. Jeg var for mange år siden boy scout, altså spejder, i USA, og her oplevede jeg, hvordan kirken på en naturlig måde var til stede i samfundet. Når jeg tænker på, hvornår jeg har haft det bedst med folkekirken, så var det som udsendt, hvor feltpræsten var en del af vores liv og vores hverdag. Jeg ved ikke, hvordan det konkret skulle fungere, men tænk, hvis man kunne få præsten ud i vores liv, på samme måde som lokalbetjenten er til stede i lokalsamfundet, siger Henrik Herold og tilføjer.

- Hvis jeg skal være lidt kritisk over for folkekirken, så har den måske haft det for nemt. Den har aldrig rigtig skullet markedsføre sig, fordi pengene kom af sig selv.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

* krævede felter