Danmarks første og eneste alterbrødsbageri

Diakonissestiftelsen har bagt alterbrød siden 1877. I gamle dage var det diakonisser, som tog sig af bagningen. Det var en lang og omstændelig proces, hvor brødet først blev bagt i et slags vaffeljern, hvorefter det blev fugtet og udstanset for til sidst at blive tørret i en ovn.

I dag er alterbrødsbageriet fuldautomatisk og producerer cirka 18.000 oblater om dagen, hvilket svarer til omkring tre millioner alterbrød om året. Der leveres til kirker i hele Danmark, og brødene kan holde sig i et år fra datomærkningen.

De fylder ikke meget på tungen, de små korsudsmykkede oblater, som den sydende og prustende maskine midt i rummet spytter ud i hastigt tempo.

Smagen er lidt som en tør kiks, godt hjulpet på vej af den usyrede dej, som er uden hævemiddel. Ingredienserne er hvedemel, lidt rismel, vand og en smule olie. Det er en delikat blanding, som skal doseres med sikker hånd. Det tager cirka 3 minutter, fra den tynde dej hældes i beholderen, der føder maskinens forme med indhold, til oblaterne er klar i den anden ende af maskinen.

John Nielsen og Haris Poparic er bagersvende og styrer alterbrødsbageriet.

- Maskinen er fuldautomatisk, men hver gang der kommer nyt hvedemel, skal vi ind og justere på temperaturen og slangerne, der fører dejen frem til bageformene, fortæller John.

Han har været i bageriet i 3½ år og begynder hver morgen klokken 6 med at gøre maskinen klar til dagens produktion. Det tager ½-1 time, og derefter begynder arbejdsdagen med at bage, sortere og pakke.

- Der kan komme luft i dejen, hvis blandingen ikke er i orden, og hvis det sker, er vi nødt til at kassere oblaterne og begynde forfra, fortæller han.

Sortering

Selv når dejen er perfekt, kan der komme små udfald i de færdige oblater. Derfor er en del af arbejdet at sortere alterbrødene, så kun godkendte eksemplarer går videre og bliver pakket i rør med 140 i hver. Sorteringen kan både foregå ved et bord med godt lys og på selve maskinen, hvor man ved at trykke på knapper kan kassere brødene.

- Maskinen er 15-20 år gammel, og der er kørt rigtig mange oblater gennem, så det er ikke så underligt, at der skal justeres på delene ind imellem, siger John Nielsen.

Der produceres omkring tre millioner alterbrød om året, og cirka 18.000 om dagen. Brødene sendes både direkte til kirker i hele Danmark og til grossister, som typisk sælger alterbrødene sammen med andre varer som altervin, lys og lignende.

Pakkeriet ligger i et lille rum ved siden af bageriet, her er stabler af kasser, rør og tape til at lukke kasserne med. Der er stor forskel på, hvor mange oblater der skal pakkes i hver kasse, og ordrerne kommer løbende ind. Et pakkebud stikker hovedet ind ad døren og får at vide, at det først er i morgen, der er nye pakker til afsendelse.

Der er også kirker, som efterspørger glutenfri oblater, men de produceres ikke i alterbrødsbageriet. I stedet importeres de fra et bageri i Sverige, så kunderne også kan få den vare leveret fra Diakonissestiftelsen.

I et hjørne af bageriet står et stort vaffeljern, som viser sig at være en slags museumsgenstand. Det blev brugt af diakonisserne til at bage alterbrød på frem til 1980’erne, hvor maskiner overtog arbejdet. Det var et stort og krævende arbejde, hvor man fugtede og udstansede alterbrødene, inden de til sidst blev tørret i en ovn.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

* krævede felter