Når kirkeklokkerne ringer ind til højmesse, er det ofte både lokale kirkegængere, konfirmander, konfirmandforældre og måske også et dåbsfølge, der myldrer ind og sætter sig på bænkene. Kommer man udefra, er det ikke lige til at se, hvem der er hvem. Men når “Åh du Guds lam” rinder ud, bliver det tydeligt. Sådan var det også i Himmelev Kirke, hvor Marianne Juel Maagaard er sognepræst:

Nadverhymne

Vi rækker vore hænder frem som tomme skåle
Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder udenfor os selv! 
Alt godt, til vort og andres vel, er dine gaver
O Gud, al godheds giver: Kom,
Tag bolig i vor fattigdom

Se hele nadverritualet på himmelevkirke.dk.

- Vi havde den erfaring, som mange andre menigheder også har, nemlig at nadveren er et skelsættende sakramente. Nadveren er et jerntæppe ned igennem menigheden. De kirkevante gik til nadver, mens dåbsfamilier og konfirmandforældre blev siddende, fortæller Marianne Juel Maagaard.

Nyt ritual

Den erfaring var det første skridt på vej mod et nyt nadverritual i Himmelev Kirke. Det andet skridt kom i forbindelse med en studiekreds om nadver, som kirken holdt for kernemenigheden. Her viste det sig nemlig, at mange af de kirkegængere, der havde højmessen godt inde under huden, havde det svært med nadveren:

- Det kom som et kæmpe chok. Kirkegængerne var trætte af “Åh du guds lam”, de syntes, at Hosianna var for mærkelig, og nogle slog sig på de gamle formuleringer. Sakramenter må godt til dels være uforståelige, men i dag er nadveren virkelig, virkelig kryptisk. Når kirkegængere har gået i kirke i 30 år uden at forstå, er der noget i galt. Vi kan ikke tillade os at være så uforståelige i en Luthersk kirke, siger Marianne Juel Maagaard.

Fornyelsesprojekt

Med den øjenåbner besluttede menighedsråd og præster at prøve noget andet. Et “fornyelsesprojekt” blev skudt i gang med fokus på både kommunikation og teologi. 
En levende proces
Fornyelsesprojektet startede i 2015, og den første version af et nyt nadverritual blev indført i 2016. I første omgang var der mere fokus på det let tilgængelige end på det smukke. Det fik kritik fra menigheden, og så var det tilbage i arbejdstøjet. Sådan har nadverritualet været frem og tilbage nogle gange, og i starten af 2019 kom der en ny - og indtil videre - blivende version. For det særlige ved processen i Himmelev er, at menigheden har været inddraget i arbejdet og svaret oprigtigt med både ris og ros på de nye tiltag.

Det nye ritual

I Himmelev Kirke går man stadig op og knæler foran alteret, når man modtager nadveren. Men salmen og ordene er ændret. Nu synger menigheden et let ændret version af salme nr. 367 “Vi rækker vore hænder frem som tomme skåle”. Den er let at huske og har samme meditative præg som “Åh du Guds lam”. Derudover har synden fået følgeskab af nye teologiske motiver, forklarer Marianne Juel Maagaard:

- Til nadveren får vi syndsforladelse, og det falder mange kirkegængere for brystet. Vi havde både menighedsrådsmedlemmer og kirkegængere, der ikke deltog i nadveren, fordi de nægtede at gå offentlig bodsgang. De ved godt, at de er syndere, men de mener, at det er en sag mellem dem og vorherre. Derfor besluttede vi os for både en teologisk og sproglig fornyelse. Vi har stadigvæk synden med, men vi har suppleret med andre motiver: Taksigelse, diakoni og fællesskab.

I Himmelev har biskoppen givet tilladelse til at det nye nadverritual bliver brugt som prøveritual i 2019. Marianne Juel Maagaard håber, at ritualet får lov at blive:

- Vi får ros for den nye form. Mennesker, som er kommet i mange, mange år, kommer og siger: “Nu kan jeg se en grund til at gå til nadver”. Det varmer og gør mig ekstremt glad. Jeg oplever også, at nadveren ikke er så skelsættende mere. Det er blevet mere naturligt for dåbsfamilier og konfirmandforældre at deltage.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

* krævede felter