Corona-tiden har givet os mange erfaringer. Som menighedsråd har vi været nødt til at forholde os til skiftende regler, retningslinjer og anbefalinger. Vi har skullet tage stilling til, hvordan det er muligt at gennemføre gudstjenester, afvikle kirkelige handlinger, afholde møder og valgforsamlinger. Vi har skullet sørge for, at kirken fortsat er til stede i menneskers liv, når mulighederne for fysisk fællesskab er begrænsede. Det har krævet nytænkning i forhold til nye digitale og analoge tilbud.

Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) udgav i november måned 2020 en rapport, som tager udgangspunkt i de første 100 dage med nedlukning og genåbning i foråret 2020.  Siden da er vi alle blevet mange erfaringer rigere, men det ændrer ikke ved, at den omfattende og dybtgående analyse bør bruges til at drøfte, hvad vi kan lære af krisen.

Undervejs har folkekirken været lukket - som i påsken sidste år eller i juledagene. Folkekirken har fået lov til at åbne dørene, nogle gange hurtigere, andre gange langsommere end resten af samfundet. Alt har givet anledning til stor diskussion, også internt i folkekirken. Bølgerne er til tider gået højt, og meningerne om det ansvarlige og det kloge har været lige så forskellige blandt folkekirkens menighedsråd, blandt præster og ansatte som i befolkningen i almindelighed.

For Landsforeningen af Menighedsråd stod det tidligt klart, at det var nødvendigt at styre efter nogle få, overordnede principper, som vi har forsøgt at efterleve hele krisen igennem.

For det første, at der skal være plads til den lokale stillingtagen og ansvarlighed i menighedsrådene. Forholdene og vilkårene er forskellige, ligesom holdninger og vurderinger kan være det. Derfor skal der være plads til, at de lokale løsninger ikke alle steder kan være de samme.

For det andet, at alle anbefalinger skal hvile på et solidt sundhedsfagligt grundlag. Vi har ikke forsøgt at gøre os til eksperter, men vi har valgt at lytte nøje til de rigtige eksperter, så indsatsen hverken bliver mere lemfældig eller mere indgribende, end der er belæg for.

For det tredje, at der skal være et klart juridisk grundlag. Der er forskel på regler på den ene side og retningslinjer og anbefalinger på den anden side. Regler bør være klart formulerede, så det er muligt for menighedsrådene at efterleve dem. Retningslinjer og anbefalinger bør være i overensstemmelse med reglerne og give menighedsrådene mulighed for at udøve et konkret skøn, når der fastlægges sundhedsmæssigt forsvarlige, lokale løsninger.

Lad os bruge krisen som et afsæt til at forberede beredskabet til kommende undtagelsessituationer og til at arbejde for at fastholde og styrke folkekirkens rolle i samfundet, nationalt og lokalt, mens vi ser frem til at, en mere normal tilstand må indfinde sig.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

* krævede felter