27. JUNI 2019

Store Bagedag i Istedgade

Kageruller, knuste rutebiler, skumfiduser med påmalede ansigter og glade børn. Store Bagedag på førstesalen af Mariakirken i Istedgade i København har det hele.

Store bagedag i Istedgade.jpg

Konceptet i Store Bagedag er enkelt. Børnene kommer klokken 14 og går i gang med at bage. I pausen er der forskellige legeaktiviteter i den kringelkrogede kirke.Og klokken 15.30 er forældre og bedsteforældre inviteret til at spise med. Foto: Bo Nygaard Larsen.

Af: Bo Nygaard Larsen

- Og så skal I bare slå til så meget, I nu kan. Næppe har Jytte Hemmeløff sagt ordene, før køkkenet bliver fyldt af en overdøvende larm af otte kageruller, der hamrer ned på lige så mange poser fyldt med rutebiler. 7-årige Esther Müller-James holder inde og ser på sit værk. De kakaobaserede kager er nu slået til pulver, men for en sikkerheds skyld giver hun posen et par slag ekstra.

Vi er til Store Bagedag i Mariakirken i Istedgade på Vesterbro i København – et månedligt tilbud til områdets børn i alderen 6-12 år. Bag ideen står Jytte Hemmeløff. - For et års tid siden begyndte vi at tale om det ærgerlige i, at vi ikke havde et tilbud til børnene efter babysalmesang eller til de store søskende. Mulighederne var mange, men vi syntes, det ville være fint, hvis vi kunne lave noget, der lagde sig op ad de mange bageprogrammer i fjernsynet, siger Jytte Hemmeløff.

Første bagedag blev afholdt i januar, og fra begyndelsen var det en succes. Hver gang kommer der mellem seks og otte børn, og det er faktisk det antal, der kan være omkring bordet.

 - En del af børnene har ikke et naturligt forhold til kirken. Det får de, når de kommer her, for vi vil gerne vise, at kirken kan så meget andet, også i børnehøjde, siger Jytte Hemmeløff.

Det er Daniel Müller-James enig i. Han er far til Esther og faldt over kirkens annonce for bagedagen.

- Det er et godt arrangement for børnene, og det skræmmer os slet ikke, at det foregår i kirken. Faktisk er det superfedt, for det viser en moderne kirke i vores kultur. Det kan jeg godt lide, for nogle gange kan kirken godt virke lidt lukket, men her er den meget inddragende, siger han.

En kirke for alle

Store Bagedag udtrykker meget mere end nogle hyggelige timer i kirkens køkken. Mariakirken er mest kendt for Mariatjenesten, der giver hjerterum til områdets hjemløse, narkomaner og andre med ondt i livet. Jytte Hemmeløff har været frivillig i Mariatjenesten siden 1998, og hun har her oplevet den byudvikling, som Vesterbro har oplevet – fra skumle værtshuse til lyse cafeer.

- Da jeg begyndte i Mariatjenesten, var der mange prostituerede i området. Dem ser vi næsten ikke mere, for med byudviklingen er Vesterbro blevet et attraktivt område også for børnefamilier. Dermed har vi fået en anden brugergruppe, og det er dem, som vi prøver at tiltrække med eksempelvis Store Bagedag. For det er vigtigt, at vi er kirke for alle, siger Jytte Hemmeløff.

Det billede genkender sognepræst Anita Rohwer, der også medvirker på bagedagene. For så vidt er der ingen forkyndelse i bagedagene, men alligevel bliver der af og til talt om de store emner.

- For det første signalerer vi med bagedagene, at kirken er for alle. Den er ikke kun for de såkaldt velfungerende eller for de socialt udsatte. Den er for alle, siger Anita Rohwer og fortsætter:

- For det andet er der næsten hver gang et af børnene, der spørger om noget eksistentielt. Fx kommer én i tanke om, at hun er døbt, og så går vi lige ned i kirken og ser døbefonten og taler om dåben. Børnene er meget snakkesalige, og vi svarer altid på deres spørgsmål. Og det er nogle gange lettere at tale om de her ting, når vi i bogstavelig forstand står med hænderne i dejen.

Skumfiduser og glade ansigter Pia Thorst, en af de frivillige voksne i bagedagen, rører de knuste rutebiler sammen med nypisket flødeskum og viser børnene, hvordan de skal smøre massen ud på lagkagebundene. Esther Müller-James gør sig umage og får lagt et pænt lag. Gry Hafstrøm, endnu en frivillig, holder øje med, om der er brug for en lidt mere erfaren hånd.

 - Børnene elsker at bage, og de kan godt lide, at de her i kirken kan få lov til at gå lidt mere til den, end de måske må derhjemme. På den måde er bagedagen et fristed for dem, og vi voksne, der er med, nyder da også dagene, siger Jytte Hemmeløff og holder en skumfidus op.

 - Kender I dem her? spørger hun, lytter og fortsætter.

- Det er nemlig skumfiduser. Først lægger I et lag på lagkagerne, og resten må I gerne tegne på. Fx glade ansigter. Så skubber I et sugerør igennem dem og sætter dem på lagkagen.

Mads-Emil Hellemoes tegner forskellige ansigter og gør sig umage med at få sugerørene til at sidde ordentligt i den bløde lagkagebund. Det er første gang, at han er med på Store Bagedag, og står det til hans mor, Sara Hellemoes, er det ikke sidste gang.

- Mads-Emil elsker at lave mad og bage, men i en travl hverdag er det ikke altid, man kan give sig tid til at bage sammen med sine børn. Så for os er det her et ideelt arrangement, siger hun og fortsætter:

- Vi bruger kirken en del. Den har mange gode arrangementer, og selv om der er meget at vælge imellem i København, har Mariakirkens aktiviteter topprioritet for os. Det skyldes blandt andet, at der er et stort frisind her, og at man ikke bliver målt på sin tro. Konceptet i Store Bagedag er enkelt.

 Børnene kommer klokken 14.00 og går i gang med bageriet. I pausen er der forskellige legeaktiviteter rundtom i den kringelkrogede kirke, og klokken 15.30 er forældre og bedsteforældre inviteret til at spise med af dagens bagværk. Som regel er der dækket op i selve kirkerummet.

- For os er det vigtigst at gøre børnene fortrolige med kirkerummet.

En kirke i fortsat udvikling

Mariakirken er en del af Vesterbro Sogn med ét fælles menighedsråd. Hver kirke har sit eget kirkeudvalg, hvor Jytte Hemmeløff er medlem af det for Mariakirken. I udvalget arbejder man vedvarende på at skabe nye tilbud til hele Vesterbro. Fx om én gang om måneden at lave et madfællesskab for børnefamilierne.

- Det er vigtigt, at vi hele tiden udvikler os. Kirken er midt i en brydningstid, hvor målgrupperne ændres, og som kirke skal vi hele tiden se på, hvordan vi kan tilgodese alle. Det er nødvendigt og et meget spændende arbejde, siger Jytte Hemmeløff.