Som delegeret på årsmødet møder man hele Danmark

Kirsten Aunstrup har haft forskellige poster i menighedsrådet ved Nødebo-Gadevang sogn i de 13 år, hun har været medlem. For tiden er hun kirkens kontaktperson, men hun har også været formand i en periode på fire år.

Siden 2012 har hun desuden været politisk aktiv i Landsforeningen af Menighedsråd som delegeret og deltager på Landsforeningens årsmøder.

- Årsmøderne har altid været en interessant og god oplevelse. Det er som at gå rundt i hele Danmark på et koncentreret sted, hvor man møder mennesker med forskellige dialekter og forskellige erfaringer fra deres menighedsråd. Desuden giver de politiske diskussioner indblik i ligheder og forskelle, der kan være rundt i landet.

Hun husker sit første årsmøde som en overvældende oplevelse. Som altid var der taler fra både kirkeministeren og Landsforeningens formand, som italesatte den aktuelle situation på folkekirkens område.

- Årsmødet er interessant, fordi man får et indblik i, hvad der er oppe i tiden, og hvad Landsforeningen vil debattere og forsøge at påvirke i den kommende tid.

Fra sit første årsmøde husker hun også alle udstillerne, som har stande på gangene med indhold, som er vigtigt i menighedsrådets arbejde. Her er der også mulighed for at møde andre menighedsrådsmedlemmer.

- I forhold til bekendtskaber og netværk er det især inden for mit eget stift, Helsingør Stift, at jeg får udvidet og styrket mine relationer. Gennem årene har jeg mødt en del menighedsrådsmedlemmer, som jeg hilser på, hver gang jeg er til årsmøde.

Kirsten Aunstrup tilføjer, at hun desuden har den regel, at hun til morgenmaden sætter sig ved et fremmed bord, hvor hun nogle gange møder rådskolleger fra helt andre egne af Danmark.

Interessante møder

- Det kan være virkelig interessant at høre om både udfordringer og succesoplevelser i sogne, som er forskellige fra mit eget.

Forud for årsmødet har der været møder i distriktsforeningen, hvor det er aftalt, hvem der går på talerstolen og fremfører de emner, som man lokalt er blevet enige om.

- Her har jeg nogle gange oplevet, at der kan være gentagelser, fordi nogle deltagere siger ting, som allerede er blevet sagt. Men det kan også handle om, at det for nogle er vigtigt at markere deres sag. Som regel er der interessante debatter i salen, som jeg både kan lære af og blive inspireret af.

Et af de emner, som gennem årene har optaget Kirsten Aunstrup og flere andre fra hendes distriktsforening, er forholdet mellem provstiet og sognet.

- I Hillerød provsti, som Nødebo-Gadevang sogn hører under, har vi arbejdet meget med vi-holdningen. Vi oplever ikke en modsætning mellem sognet og provstiet, tværtimod. Vi har i dag et provsti, som tager sig af regnskab og personale for de sogne, som ønsker det. Det er en frivillig ordning, hvor sognet kan indberette timer og fridage for de ansatte til provstiet, som er blevet et slags HR kontor. Den udvikling har jeg haft stor sympati for.

Kirsten Aunstrup uddyber, at der er fagligt dygtige folk samlet i provstiet, hvilket er en fordel for de sogne, som ønsker at være med. I stedet for at bruge tid på administration kan menighedsrådene bruge mere tid på at skabe liv og vækst i kirken.

- Desuden kan det være komplicerede sager, vi skal tage stilling til. Nogle gange har jeg ikke følt, at jeg var godt nok klædt på til en opgave. Derfor kan det være en bedre løsning at overlade opgaverne til fagmedarbejdere i provstiet.

Hun tilføjer, at hun går ind for den lokale selvbestemmelse i sognene, fordi det er folkets kirke.

- Men jeg ser en udvikling, hvor der bliver lagt flere opgaver ud til sognene. Derfor er det en nødvendig bevægelse, tror jeg, at provstiet eller andre overtager nogle af de opgaver. Man skal også huske, at vi har forholdsvis hyppige valg, så det sikrer en bedre kontinuitet, hvis der er folk i provstiet, som er inde i sagerne.

En anden holdning

Fra sin deltagelse i mange årsmøder som delegeret ved hun, at der er menighedsråd, som har en anden holdning. Her ønsker man at fastholde beslutninger og administration i sognet og ønsker ikke et provsti, der fungerer som HR-kontor.

- Jeg kan kun fortælle om, hvordan det fungerer hos os. Der kan være lokale forhold, som gør, at der er andre forudsætninger andre steder i landet. Personligt har jeg flyttet mig, så jeg i dag er stor fortaler for, at man lader provstierne tage sig af de komplicerede og tunge opgaver, så menighedsrådene kan lave kirkelige aktiviteter i stedet.

Hun har det samtidig godt med, at der ikke må være tale om tvang. Ydelserne i Hillerød provsti er et frivilligt tilbud til sognene, og sådan skal det blive ved med at være.

- Nogle sogne har fx sagt, at de ikke vil være med i organist samarbejdet med vikardækning centralt. Der kan være lokale forhold, som gør, at ordningen ikke fungerer. Så frivilligheden er afgørende.

Kirsten Aunstrup ser det som vigtigt at være delegeret for at dele sine erfaringer.

- Jeg er med i det her arbejde, fordi folkekirken er et vidunderligt sted at være. Vi beskæftiger os med vigtige og eksistentielle ting, og jeg ønsker for hele folkekirken, at kirken skal blive ved med at have en betydningsfuld plads i samfundet. Derfor er jeg optaget af at være med til at skabe gode rammer og vilkår for menighedsrådene.

Når der i juni er årsmøde, denne gang 2.-4. juni, vil Kirsten Aunstrup hilse på gamle bekendte og spændt følge debatten i salen, som sætter kursen for de næste års politiske arbejde.