25. JUNI 2019

Husk at sikre gravstenene

Det er menighedsrådets pligt at sørge for, at alle gravsten på kirkegården står fast og ikke kan falde. Vi tog med Folkekirkens ArbejdsmiljøRådgivning til en kirkegård nord for Randers, hvor de fleste sten ikke var sikre.

190515-Lotte-Skands-NYT FOTO.jpg (1)

Lotte Skands fra Folkekirkens ArbejdsmiljøRådgivning tjekker sammen med graver Rikke Larsen, om gravstenene på Harridslev kirkegård står fast og er sikre. Foto: Flemming Jeppesen.

Af: Alex Kjær

Lotte Skands er ergoterapeut og ansat i Folkekirkens ArbejdsmiljøRådgivning, hvor et af hendes arbejdsområder er at hjælpe menighedsrådene med at sikre gravsten på kirkegården. For tiden løser hun en opgave for Randers Nordre Provsti med at gennemgå alle provstiets kirkegårde med henblik på korrekt sikring af gravstenene.

Vi møder hende en solbeskinnet formiddag ved Harridslev Kirke, hvor også graver Rikke Larsen og kirkeværge Kaj Kristensen samt menighedsrådsformand Sole Hedemann deltager.

- Der er mange sten på denne kirkegård, selv om der også er arealer til urnenedsætning, konstaterer Lotte Skands og får et nik fra kirkegårdens graver, Rikke Larsen. Hun fortæller, at der faktisk står en del sten på nedlagte gravsteder, som om kort tid skal fjernes til destruktion. Menighedsrådet har besluttet, at kun en lille del af de mange sten skal ende på kirkegårdens lapidarium.

Gravstenen vipper
Men selv om nogle af stenene står på nedlagte gravsteder, skal de stadig være sikret på korrekt vis. Lotte Skands træder ind på en gravplads, som stadig er aktiv, og skubber med begge hænder til gravstenen. Den vipper.

- Det er en typisk fejl, at gravstenen på et tidspunkt har været fæstnet med opvarmet tagpap eller lignende materiale. Som årene går, forsvinder hæftningen, og stenen står løs oven på soklen, hvor den kan falde ned fx ved et skub med hoften eller lignende, når kirkens ansatte arbejder på kirkegården.

Rikke Larsen har oplevet, hvor galt det kan gå. Hun har været ansat ved kirken og et par nabokirker i cirka otte år, og på et tidspunkt kom hun under græsslåning lidt for tæt på en gravsten med maskinen. Den faldt ind mod græsslåmaskinen og ramte hendes fod, som hun heldigvis kunne trække fri.

- Jeg slap fra uheldet uden skader, men jeg nåede at tænke, at hvis stenen havde været større, så havde jeg måske ikke kunnet komme fri ved egen hjælp, og jeg havde ingen telefon på mig den dag, så det kunne være gået alvorligt galt, siger hun.

De fleste af stenene på kirkegården står løst, konstaterer Lotte Skands, efterhånden som hun sammen med graveren arbejder sig gennem de mange stier med firkantede gravsteder. Ved nogle sten spænder hun et bånd om gravstenen og måler, hvor mange kilo træk der skal til, inden stenen tipper. Grænsen er 35 kilo.

Kan stenen vippe ved et træk derunder, skal den sikres.

- Man kan godt undre sig over, at det ikke er en del af opgaveløsningen for stenhuggeren, at han ved begravelsen sikrer gravstenen med spyd nedefra eller bagfra. Jeg foreslår menighedsrådene, når jeg er rundt for at tjekke gravsten, at de får skrevet ind i kirkegårdsvedtægten, at de i fremtiden ikke vil have usikre sten på kirkegården,
siger Lotte Skands og peger på, at det er menighedsrådet, som risikerer at få et påbud fra Arbejdstilsynet, hvis der konstateres usikre sten ved tilsynet.

Rundturen fortsætter, og graveren noterer på papir, hvilke gravsten der skal sikres, og hvordan sikringen skal udføres. Ud for hver sten er et felt til risikovurdering, og her får de fleste sten en middel vurdering, fordi de er af mellemstørrelse. En enkelt gravsten, tæt ved kirkebygningen, er så stor og står så løst, at den får risikovurderingen ”høj”.

En af de sidste sten, der tjekkes, er en gravsten sat i slutningen af 1800-tallet. Den har en kridhvid plade af porcelæn, som har holdt sig flot gennem alle årene. Det samme gælder hæftningen til fundamentet, som sandsynligvis er cement. Stenen er en af få på den store kirkegård, som opfylder kravene til sikkerhed.

Ens vurdering af kirkegårdene
Randers Nordre Provsti har valgt at bruge Folkekirkens ArbejdsmiljøRådgivning til opgaven for at sikre en ens vurdering af sognenes kirkegårde. Der kan også være økonomiske fordele i form af et samlet tilbud på sikring af gravsten på flere kirkegårde. Økonomisk er det gravstedsejeren, altså det almindelige folkekirkemedlem, som skal betale for sikring
af gravstenen. Udgiften vil typisk være på mellem 500-3.000 kroner, hvor den billigste løsning er at lægge gravstenen ned, og den dyrere løsning at sikre den med metalspyd. Hvis gravstenen sikres allerede ved begravelsen, vil udgiften være betydeligt lavere.

Men selv om udgiften ligger hos gravstedsejeren, er det menighedsrådet, som har ansvaret for sikkerheden. Derfor er det en god ide at få kirkegårdens gravsten gennemgået, hvis ikke det er sket inden for nyere tid.

kirketrivsel.dk kan man finde beskrivelser af, hvordan menighedsrådet eller provstiet kan bruge Folkekirkens ArbejdsmiljøRådgivning til at gennemgå kirkegården for at sikre en ens og samlet vurdering af alle gravsten.