Aarhus-kirke serverer SU-venlig aftensmad uden bordbøn

Det er superhyggeligt, og alle kan være med. Man skal ikke kunne noget bestemt eller kende til kirken på forhånd. Det er virkelig fint.

Sophia Lund på 20 år sidder på en havestol under et kastanjetræ i haven bag Sankt Lukas Kirke midt i Aarhus. Bag hækken, som omkranser haven, kører et par biler forbi. Til den anden side afgrænses haven af kirkens grå mure og tårnet, der strækker sig mod den regntunge aftenhimmel. Fordelt omkring fire haveborde sidder 15 mennesker og spiser varm suppe med osteboller og blandet salat til. Der hænger lyskæder i træerne, og i et bålfad er der tændt op med egetræsbrænde.

Det er torsdag aften, og Sankt Lukas Kirke har inviteret til SU-middag. Alle er velkomne til et måltid mad til 15 kroner – og der følger socialt samvær og kaffe med til prisen. I dag er der endda også dessert i form af pande- og klatkager, som deltagerne selv kan bage på nogle små bålpander.

Det småregner, men Sophia Lund og hendes veninde Rebecca Sørensen på 21 år sidder i ly under kastanjetræets bladhang, og Sophia har et fleecetæppe om benene, så hun kan holde varmen.

- Jeg er konfirmeret her i kirken for otte år siden, og jeg kommer her altid til jul med min familie. Ellers kommer jeg ikke rigtig i kirken. Men jeg er gået forbi skiltet foran kirken nogle gange og syntes, at det lød ret hyggeligt med økomiddag, siger Rebecca Sørensen.

Dampende suppe

Foran sig har pigerne hver en skål med dampende grøntsagssuppe, lavet af ”alt godt fra grøntsagskassen og så et kålhoved, vi havde tilovers derhjemme”, som præst og kirke-kulturmedarbejder Maria Louise Bøg Sørensen siger. Det er hende, der har ansvaret for SU-middagen og står for indkøb og madlavning, som regel i samarbejde med en eller flere frivillige.

Indtil for nylig har en kvinde, der var medlem af menighedsrådet, hjulpet til med madlavningen, men hun er flyttet fra byen for nylig, og Maria Louise Bøg Sørensen er på udkig efter en anden fast frivillig.

- Men når der ikke kommer flere end 1520 stykker, kan jeg sagtens selv stå for maden. Det er jo bare at lave lidt ekstra i forhold til madlavningen hjemme i familien. Vi gør det ret enkelt; konceptet er, at det er vegetarisk og økologisk, og vi forsøger også at begrænse madspildet ved at få overskudsmad fra andre arrangementer, forklarer hun.

SU-middagskonceptet blev udviklet af UngK – Ungdomskirken i Aarhus – og har i løbet af nogle år spredt sig til en række kirker i Aarhus. Som regel deltager en af UngK’s ansatte eller et par frivillige ved de lokale arrangementer ude i sognene, og i dag er UngK’s kommunikationsmedarbejder Mie Fjeldsø Christiansen dukket op sammen med en frivillig fra UngK.

- Mange unge kommer i Ungdomskirken til højskolesang eller koncerter, og vi kunne selvfølgelig godt lave SU-middag dernede.

Også et sted for dem

Men idéen med SU-middagene er at skabe kontakt mellem de unge og deres lokale kirke for at give dem en fornemmelse af, at deres sognekirke også er et sted for dem, siger hun og tilføjer:

- Det er vigtigt, at alle kan føle sig godt tilpas og ikke pludselig føler sig fanget i noget, hvor de ikke synes, at de passer ind. Der skal ikke være noget med, at der pludselig bliver bedt bordbøn eller sunget ordvers.

Maria Louise Bøg Sørensen nikker.

- Det er vigtigt, at vi som kirke rækker ud efter de unge på en måde, hvor de kan mærke, at de kan komme, som de er – med alt det, de kan, og det, de ikke kan. Mange unge ved ikke, hvad de kan bruge kirken til, og det får de mulighed for at opdage, når de er med til en SU-middag. Men målet er ikke, at når de har været her om torsdagen, så skal de sidde på kirkebænken om søndagen.

SU-middagene bærer sig selv og er et kirkeligt arrangement i egen ret, siger hun.

Overraskede

Hun tilføjer, at de unge ved SU-middagene ofte bliver overraskede, når de opdager, at hun er præst.

- De kan finde på at spørge, om jeg stadig er studerende, og bliver forbløffede, når de hører, at jeg har været præst i 13 år, siger hun med et smil, mens hun øser suppe op til fire unge mænd, der er ankommet sammen og har sat sig ved et havebord tæt på bålfadet. De stammer fra Ølgod og har kendt hinanden siden barndommen, og nu bor og studerer de alle fire i Aarhus.

- Jeg er kommet en del i kirken som barn, og min far er engageret i menighedsrådet i Ølgod. Når jeg er hjemme på besøg, går jeg i kirke sammen med mine forældre en sjælden gang imellem. Her i Aarhus går jeg ikke rigtig i kirke. Men det er fedt, at kirken laver sådan noget som det her.

Det er hyggeligt, og så er det da heller ikke dårligt at få noget lækker aftensmad til 15 kroner, siger Tobias A. Krogh, der studerer virksomhedsøkonomi.

Hans sambo Jakob Krabbe, der læser til maskinmester, nikker.

- Mange tænker nok på kirken som noget småkonservativt og meget højtideligt. Så det er rigtig fint, at kirken kommer ud på en anden måde, hvor det ikke er så højtideligt, siger han.

Det er formanden for menighedsrådet ved Sankt Lukas Kirke, Karen Haugstrup, enig i.

Lukker op

- Det vigtigste for mig som menighedsrådsformand er, at kirken lukker alle døre og vinduer op og byder indenfor, så alle kan føle sig velkomne og finde noget, de kan lide, og som de føler passer til dem. Vi skal ikke spørge folk, hvad de tror på; det overlader vi til Vorherre. Vi skal åbne op og række ud og vise alle – også de unge – at kirken er et rart sted, hvor tærsklen er lav, siger hun.

Hun har boet i sognet i næsten 50 år, og hun er viet i Sankt Lukas Kirke, hendes fem børn og flere af hendes børnebørn er døbt der, og et af hendes børnebørn er netop begyndt til konfirmationsforberedelse.

- Sankt Lukas er virkelig min kirke, og den skal også være alle andres. Det handler om at åbne dørene på vid gab og række ud og samarbejde, siger hun og tilføjer, at kirken fx har et samarbejde med fodboldklubben AGF og holder en andagt, når fodboldsæsonen begynder.

- Mange af AGF’erne er blevet positivt overraskede. De havde forestillet sig, at kirken var meget lukket. Det samme gælder nok en del af de unge, som kommer her, sige Karen Haugstrup.

Hun sidder ved samme bord som Rebecca Sørensen og Sophia Lund, og mens de spiser suppe og hjemmebagt brød, fortæller Sophia Lund, at hun som barn sang i spirekor i en kirke i København.

- Vi har også spirekor her. Men der er også et ungdomskor, hvor de får rigtig god undervisning. Det kunne du da overveje, siger Karen Haugstrup.

I første omgang går overvejelserne dog på, om desserten skal bestå af pandekager eller klatkager.