31. OKTOBER 2022

Samtaleguide om trivsel og arbejdsmiljø

Sæt fokus på dialog om trivsel og psykisk arbejdsmiljø med denne samtaleguide.

Ny Guide Til Samtaler

Foto: Folkekirken.dk

Af: Redaktionen

De lokale folkekirkelige arbejdspladser er fælles arbejdspladser for både præster og kirkefunktionærer. Derfor skal samtaler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel foregå i fællesskab mellem menighedsråd, præster og kirkefunktionærer. Det er udgangspunktet i en samtaleguide, som Folkekirkens Samarbejdsudvalg står bag.

”I Folkekirkens Samarbejdsudvalg har vi arbejdet hurtigt og tæt sammen på tværs. Resultatet er et godt redskab, der kan bruges til at understøtte den lokale dialog om arbejdsmiljøet,” siger Inge Kjær Andersen, næstformand i Landsforeningen af Menighedsråd.

Et håndgribeligt værktøj
Guiden, du kan bruge på medarbejdermødet, fortæller trin for trin, hvordan samtalen om trivsel og psykisk arbejdsmiljø kan forberedes, gennemføres, og hvordan du kan følge op. Med andre ord er guiden et meget håndgribeligt værktøj, der kan bruges til at tage en samtale om, hvordan I samarbejder og kommunikerer med hinanden på den enkelte arbejdsplads, og hvad der er vigtigt for, at alle oplever arbejdsglæde.

Hent PDF'en direkte

Arbejdsmiljø er et fælles anliggende
Folkekirkens struktur med to ledelsesstrenge betyder, at biskop og provst har ansvaret for at sikre præsters arbejdsmiljø, mens menighedsrådet har ansvaret for at sikre kirkefunktionærernes arbejdsmiljø. Men det er en fælles sag at sikre et godt arbejdsmiljø på den fælles kirkelige arbejdsplads. Derfor er der i udarbejdelsen af samtaleguiden lagt vægt på, at den skal bidrage til at styrke den gensidige forståelse for forskellige fagligheder og roller samt respekten for hinanden.

Samtaleguiden er det første resultat af Folkekirkens Samarbejdsudvalgs handleplan for arbejdet med folkekirkens arbejdsmiljø. Planen blev præsentereret i september og har blandt andet fokus på at styrke samarbejdskulturen og helhedssynet på folkekirken som fælles arbejdsplads for kirkefunktionærer og præster.

Du kan læse og downloade samtaleguiden her

 

Samtaleguide

Du kan downloade samtaleguiden på folkekirkenspersonale.dk.

Hent PDF'en her

Flere artikler om samme emne

#samtaleguide #arbejdsmiljø #trivsel

Læs også: