De vigtigste opgaver for menighedsrådet

De nye menighedsråd blev valgt i september eller november 2020 og tiltrådte 1. søndag i advent – den 29. november 2020. Hvilke opgaver og forventninger er der til medlemmerne af menighedsrådet? Det kan du få et indblik i her.

1. arbejdsdag.jpg

Illustration: Kim Broström.

Af: Charlotte Tybjerg Sørensen, kommunikationschef

De 10 vigtigste opgaver for et menighedsråd

Faktaboks
De 10 vigtigste opgaver for menighedsrådet

  • Sørge for gode rammer for gudstjenesterne og andre kirkelige handlinger

  • Planlægge og sørge for gode rammer om andre aktiviteter i sognet

  • Ansætte og være arbejdsgivere for kirkefunktionærer

  • Kalde/Ansætte præst(er)

  • Være offentlig forvaltningsmyndighed

  • Vedligeholde kirkebygning, sognegård og øvrige bygninger

  • Vedligeholde kirkegården og evt. øvrige jorde

  • Kommunikere med omverdenen

  • Sikre den daglige drift

  • I valgår: Sætte et nyt hold

Når man tiltræder som nyt menighedsrådsmedlem, aflægger man et løfte, menighedsrådsløftet. Det lyder sådan:

”Undertegnede erklærer herved på ære og samvittighed at ville udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke, så at den kan byde gode vilkår for den kristne kirkes liv og vækst”.

Så den helt overordnede opgave er drive den lokale folkekirke. Det betyder, at menighedsrådet har ansvaret for kirkens administrative og kirkelige anliggender og økonomi, bygninger og arbejdsgiverforhold.

Faste opgaver for menighedsrådet
Menighedsrådet har en række faste opgaver.

  • Drift af kirken, dvs. sikre, at der kan foregå gudstjenester og kirkelige handlinger, sikre, at der kan foregå undervisning af konfirmander og minikonfirmander, sørge for driften og udviklingen af kirkegården og kirkens eventuelt øvrige jorde. Være ansvarlige for driften af sognegården m.v.

  • Personaleansvarlig for kirkefunktionærerne, som er de ansatte ved kirken – undtagen præsten. Det vil sige, at menighedsrådet er arbejdsgiver for blandt andre kordegn, organist og graver. Det indebærer blandt andet at beskrive deres arbejdsopgaver og sørge for trivslen på arbejdspladsen. 
  • Nyansættelse af præst(er). Menighedsrådet skal pege på den præst, de gerne vil ansætte (kalde), og præstens virke er underlagt menighedsrådets prioriteringer af ressourcer og økonomiske rammer. Men præsten er ansat under Kirkeministeriet, hvor ledelsesvejen går via provst og biskop.

Ansvar for kirkens aktiviteter
Afhængigt af, hvad menighedsrådet ønsker og beslutter, der skal være af aktiviteter ved kirken, har menighedsrådet opgaven med at sørge for, at der er kirkekor, babysalmesang, foredrag, strikkeklub, mandeklub, litteraturklub, madaftner, familiestøtte osv. Ligesom der også er opgaver, der handler om driften af kirkens bygninger, fx renoverings- og anlægsprojekter.

Desuden skal menighedsrådet sikre rammerne for præsternes virke og er sammen med præsten forpligtet til at samvirke om målsætningerne for det kirkelige liv i sognet.

Offentlig forvaltningsmyndighed
Men menighedsrådet er ikke bare en forsamling folkevalgte, som mødes én gang om måneden og sørger for, at kirken, sognegården og kirkegården fungerer. Menighedsrådet har en særlig rolle, fordi det er en offentlig forvaltningsmyndighed.

Det indebærer, at menighedsrådet skal følge de love og regler, der gælder for folkekirken og for andre offentlige myndigheder, og at det kun må bruge kirkekassens midler på det formål, menighedsrådet er sat i verden for; sognets kirkelige og administrative anliggender og at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse. En offentlig forvaltning bygger på værdier om åbenhed, demokrati, integritet, uvildighed og habilitet.

Arbejdet i menighedsrådet
Menighedsrådets beslutninger træffes på møder, typisk mødes rådet en gang om måneden. Møderne er åbne for offentligheden og beslutningsprotokoller skal offentliggøres, fx ved at gøre dem tilgængelige på kirkens hjemmeside. Der skal holdes årlige menighedsmøder, hvor menighedsrådet skal fremlægge sidste års regnskab og det kommende års budget. Menighedsrådet aflægger desuden beretning om dets arbejde, og hvilke planer der er for det kommende arbejde. Menighedsmødet er også det forum, hvor sognets beboere har mulighed for at samtale om deres lokale kirke.

Derudover føres der tilsyn med rådet fra myndighederne.

Balance mellem holdning og kompromis
Som menighedsrådsmedlem skal man være indstillet på at indgå i et kollektivt organ. Her er det helt naturligt, at der er forskellige holdninger og ønsker til, hvad kirken skal. Nogle gange kommer beslutninger til afstemning – og det er helt ok.

For at deltage i møder i menighedsrådet bør man forberede sig. Ikke kun på indholdet af dagsordenen. At blive bevidst om sin egen holdning til kirkens drift, og hvordan den skal afspejle sig i beslutninger, kan også være en rigtig god idé. For at indgå i beslutninger, bør man gøre det klart for andre og sig selv, hvilken holdning, man har. Samtidig skal man acceptere, at kolleger i menighedsrådet har andre holdninger og kan ønske andre beslutninger. Man skal samtidig være klar til at indgå kompromisser. Og endelig skal man være klar til at skabe ejerskab og omsætte beslutning til handling, også selv om man ikke er helt enig i beslutningen.

- Du skal bringe dine egne livserfaringer, baggrund og overvejelser ind i det at være kirke nu og her i dit lokalområde og tage det med ind i menighedsrådsarbejdet og bruge det i en åben samtale med de øvrige menighedsrådsmedlemmer og respektere, at de kommer med et andet perspektiv, siger Søren Abildgaard, som er formand for Landsforeningen af Menighedsråd.

Han peger på, at det er meget alsidig ledelsesopgave, der venter de nyvalgte menighedsrådsmedlemmer og at det er en stor og spændende opgave at være med til at forme sin kirkes placering i lokalsamfundet og være med i drøftelserne om gudstjenester og aktiviteter.

Kilder: Landsforeningen af Menighedsråd og godtfrastart.dk

 

Landsforeningen af Menighedsråd

Landsforeningen af Menighedsråd er menighedsrådenes interesse- og arbejdsgiverorganisation, som varetager medlemmernes interesser ved at samarbejde med og have tæt kontakt til folketing og regeringen for at påvirke lovgivningen til gavn for menighedsrådene. Landsforeningen er også en bred folkekirkelig organisation, der deltager i fx biskoppernes arbejde med gudstjenesteformen (liturgi) og tager ansvar for fx store arrangementer som Folkekirkemødet.

Som medlem bliver man del af et fællesskab af flere end 12.000 mennesker med interesse for og kærlighed til folkekirken. De er fordelt på ca. 1650 menighedsråd. 99 procent af dem er medlemmer af Landsforeningen, der i år fejrer 100 års-jubilæum.

Landsforeningen af Menighedsråd giver medlemmerne adgang til en række ydelser, fx juridisk rådgivning, kurser, fx til nye i menighedsrådet, formænd, kasserer og kontaktpersoner samt visions- og inspirationskurser. Derudover er der også mulig for at købe hjælp til bl.a. regnskab, udvikling af kirken eller skræddersyet ledelsesstøtte.

Læs mere om Landsforeningen af Menighedsråd på www.menighedsraad.dk 

Flere artikler om samme emne

#Menighedsrådsvalg 2020