16. OKTOBER 2019

Verdensmål kan blive til konkrete handleplaner

For en del menighedsråd og ansatte på kirkegården spiller bevidstheden om klimaet og bæredygtighed også en rolle i udviklingsplanerne og den daglige drift. En klimakonsulent giver her gode råd til, hvordan man kan komme i gang – eller arbejdere videre med klima og bæredygtighed.

kirkegaardsansat16.jpg

Det behøver ikke at være de store forkromede planer, man skal lave, når man vil arbejde med en mere klimavenlig og bæredygtig kirkegård. Det kan laves meget simpelt med blot få punkter. Det vigtigste er at finde ud af, hvad man selv mener er væsentligt at arbejde med. Et forslag er at tage udgangspunkt i nogle af FN's verdensmål og nedbryde dem i konkrete handlinger, man kan arbejde med. Foto: Folkekirken.dk

Af: Charlotte Tybjerg Sørensen

Flere menighedsråd og ansatte på kirkegårdene kontakter konsulenter, der kan inspirere og hjælpe med at få lavet konkrete planer for, hvordan man kan blive mere klimavenlige og tænke bæredygtigt. Sanne Østergaard Nielsen er uddannet agronom og lektor på Aarhus Erhvervsakademi. Hun har for nylig stået for en kursusdag om bæredygtighed på kirkegårde for menighedsrådsmedlemmer og kirkegårdsansatte i Holsted Sognegård i Næstved.

Hun understreger, at det ikke behøver at være store forkromede planer, man skal lave, når man vil være mere klimavenlig og bæredygtig.

- Det kan laves meget simpelt med kun to-tre punkter. Det vigtigste er, at I finder ud af, hvad der er væsentligt for jer, og hvad I er villige til at arbejde med. Handleplanen skal være et arbejdsredskab og kan fx tages frem en gang om måneden, hvor man kan tjekke og drøfte, hvordan det går i forhold til målene, fortæller Sanne Østergaard Nielsen.

Tag udgangspunkt i verdensmål

Hun foreslår, at man kan tage udgangspunkt i de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, som FN har udarbejdet og finde ud af, hvilke det giver mening at arbejde med lokalt.

- Der er flere, der kan være relevante på kirkegården og på de øvrige jorde, som menighedsrådet måtte være i besiddelse af, fx mål 12, der handler om ansvarligt forbrug og produktion og mål 15, der handler om livet på land er jo oplagte. Her gælder det så om at nedbryde målene i konkrete handlinger, man kan arbejde med. Fx at man affaldssorterer og genanvender materialer, bruge el- og batteridrevne maskiner frem for benzindrevne, lease eller eje i fællesskab med andre i stedet for at købe og reparere frem for at smide væk og købe nyt, siger Sanne Østergaard Nielsen.

 - Når man køber noget til kirkegården, kan man stille krav til leverandøren om, at vedkommende skal tage affaldet med. Dermed bruger man ikke selv ressourcer på at transportere det væk. Og ligeså vigtigt er, at man får leverandøren til at tænke over, at de har et ansvar for at løse den udfordring.

Dan erfa-grupper

Et andet verdensmål handler om at danne partnerskaber, og det kan man arbejde med på flere måder. Fx ved at danne lokale netværk og ERFA-grupper, hvor menighedsråd og kirkegårdsansatte kan inspirere hinanden og dele deres erfaringer.

Til kursusdagen i Holsted Sognegård var der fuldt hus – 27 deltagere – og ni på venteliste.

- Vi havde inspirerende dag og der var et stort engagement fra deltagerne. Vi fik lavet skemaer for mål, tiltag og tidsfrister for etablering af grønne alternativer til hver kirkegård. Opgaven for kursisterne er nu at få fremlagt disse ønsker og gennemført dem på deres kirkegårde. Vi sluttede af med at danne en erfa-gruppe, hvor vi snarest vil mødes og arbejde videre med inspiration og videndeling til grøn udvikling af kirkegården, fortæller anlægsgartner og jordbrugsteknolog Ditte Marie Buchwald, der arbejder på Herlufsholm Kirkegård og en af initiativtagerne til kursusdagen.

Handleplan, som kan bruges i arbejdet med en bæredygtig kirkegård, kan hentes her.