I sovepose på kirkegulvet

På Frederiksberg inviterer man en gang om året familier til overnatning i kirken. 8. marts deltog 38 børn og voksne i “Godthåbskirken i pyjamas”.

GK i pyjamas 2018, 2.jpg

Film i loftet og hygge i soveposen til overnatning i Godthåbskirken. Foto: Lise Leiko Yoshida

Af: Eva Strøm

Tre gode råd

Vil I lave et lignende arrangement? Lise Leiko Yoshida giver her tre tips til at komme godt i gang: 

1) Formuler et klart formål med overnatningen - og lad det være en rød tråd i forhold til de aktiviteter og den ramme, I skaber, så giver det mening for kirken.

2) Involver en kirketjener, for der er noget, der skal ryddes op bagefter.

3) Det kan være koldt og lydt at sove i en kirke. Husk at sige, at deltagerne skal medbringe varmt nattøj og ørepropper.

Kirke-og kulturmedarbejder Lise Leiko Yoshida fortæller:

Hvad er tankerne bag?

Udgangspunktet var, at vi havde mange familiearrangementer op til højtiderne, men folk kom ikke. Vi bevarede dem, som der kommer mange til, det vil sige fastelavn, jul og Allehelgens dag, og så fandt vi på et nyt koncept: “Godthåbskirken i bevægelse”. Det er arrangementer, dage og udflugter for børnefamilier, og tanken er, at man enten tager gudstjenesten ud af kirkerummet eller gør indholdet i kirken meget mere børne- og familievenligt. Vi har fx Godthåbskirken på cykeltur, ude at sejle, i biografen, på skovtur - og altså også Godthåbskirken i pyjamas. Her overnatter børn og forældre sammen i kirkerummet. Når forældrene skal være med, så er det både af praktiske hensyn, men allermest fordi det handler om, at børn og voksne kan være sammen om oplevelser, og det vil kirken gerne skabe en ramme for.

Hvad skete der d. 8. marts?

Arrangementet startede klokken 17, og det første deltagerne blev bedt om, var at smide skoene og gå rundt på strømpefødder i kirken. Det gør, at man hurtigt føler sig hjemme. Børn og forældre tog herefter på et orienteringsløb rundt i kirken med forskellige spørgsmål og poster, der skulle gøre dem lidt klogere på hinanden. Ved alteret var spørgsmålet fx “Hvad betyder tro for jer?”, og nede i det mørke kælderrum skulle de svare på spørgsmålet “Hvad gør dig bange?”. Orienteringsløbet er en god måde at indtage rummet på for både børn og voksne. Efter løbet var der kødsauce og lidt rødvin til de voksne, og efter maden holdt vi andagt. Vi slukkede lyset i kirken og hørte musik, præsten læste lignelsen om det fortabte får og bad fadervor. Så var det tid til gemmeleg. Forældrene gik ud, mens børnene gemte sig i den mørke kirke. De voksne måtte kun finde deres eget barn. Bagefter byttede vi, så børnene skulle vente i et rum, mens forældrene gemte sig. Aftenen sluttede med, at børn og voksne foldede deres madrasser op i kirkerummet, og så så vi filmen “Kubo - den  modige samurai” i kirkens loft. Lørdag stod vi op ca.7.30 og spiste morgenmad sammen.

Hvad har I lært?

Vi har fået så mange positive tilbagemeldinger fra både børn og voksne. Forældre og børn går herfra med fælles minder. Vi skaber en ramme, hvor børn og voksne får nogle oplevelser sammen. Mobiltelefoner er bandlyste, og vi styrer, at forældre og børn sidder sammen og spiser, og at de voksne deltager i legene med deres børn. Forældre er trængte på kvalitetstid, og når overnatningen er slut, er der en glæde og en mæthed, fordi folk går hjem med noget, der har noget substans. Det er også vigtigt, at der er noget indhold i arrangementet. Derfor er der andagt og bøn, og gemmelegen var knyttet an til historien om det fortabte får, som handler om at blive fundet. Og så er det bare en stor oplevelse at få lov at sove i et stort kirkerum, hvor der er så mange, der er døbt, gift og begravet. Det kræver tillid til et rum, når man lægger sig til at sove i det, og det er noget, deltagerne husker.

 

Flere artikler om samme emne

#Kirkeliv