Baggrund
Den Digitale Arbejdsplads (DAP) er helt central for menighedsrådets kommunikation. DAP rummer mange funktioner, som kan understøtte god kommunikationspraksis i menighedsrådet. I samarbejde med Kirkeministeriet udbyder Landsforeningen af Menighedsråd dette kursus i brugen af DAP.

Formål
Formålet med kurset er at få inspiration til, hvordan I kan udnytte de mange muligheder, DAP giver i det daglige menighedsrådsarbejde.

Målgruppe
Kurset er tilrettelagt med særligt henblik på dem, der er nye i menighedsrådet, og dem, der ikke tidligere har anvendt DAP, men alle er velkomne.

Indhold

  • hvordan I finder oplysninger og nyheder fra Landsforeningen, stiftet, og Kirkeministeriet.
  • hvordan I bruger menighedsrådets postkasse.
  • hvordan I kan arkivere indgående og udgående post i menighedsrådets arkiv.
  • hvilke håndbøger der er, og hvad kan de bruges til.
  • hvad I har liggende i dataarkivet vedrørende løn og regnskab m.m.
  • hvordan I kan tegne abonnementer på nyheder og artikler om forskellige emner, eksempelvis om løn til kontaktpersonen eller om regnskab til kassereren og andre, som følger med i økonomien.

Kurset vil også tage udgangspunkt i og beskrive arbejdsgange der understøtter overholdelse af den nye persondataforordning (GDPR) og de nye arkiveringsbestemmelser for menighedsråd.

Form
Kurset gennemføres på baggrund af PowerPoint-præsentation, og der er mulighed for at stille opklarende spørgsmål undervejs. På kurset udleveres materialer, som I kan bruge, når I benytter DAP.

Undervisere på kurset er Henrik Kristoffersen og Henrik Højen.

Udbyder
Aalborg Budolfi Distriktsforening

Info

Tid og sted:

15. april 2021 kl. 18:00 - 21:30


Virtuelt

Pris

Det er gratis at deltage i kurset.


Yderligere info

Hvordan deltager jeg
Online kurset afholdes i Zoom. For at kunne deltage skal du have adgang til en PC med kamera og mikrofon. På kursusdagen modtager du et link til kurset, det er nødvendigt, at du sætter tid af til at logge på kurset i god tid før kurset.


Tilmeld dig nyhedsbrevet

* krævede felter