Den Digitale Arbejdsplads (DAP) er helt central for menighedsrådets kommunikation. DAP rummer mange funktioner, som kan understøtte god kommunikationspraksis i menighedsrådet. I samarbejde med Kirkeministeriet udbyder Landsforeningen af Menighedsråd dette kursus i brugen af DAP.

Formål
Formålet med kurset er at få inspiration til hvordan, I kan udnytte de mange muligheder, DAP giver i det daglige menighedsrådsarbejde.

Målgruppe
Kurset er tilrettelagt med særligt henblik på dem, der er nye i menighedsrådet, og dem, der ikke tidligere har anvendt DAP, men alle er velkomne.

På kurset gennemgås bl.a.:

  • hvordan I finder oplysninger og nyheder fra Landsforeningen, stiftet, og Kirkeministeriet.
  • hvordan I bruger menighedsrådets postkasse.
  • hvordan I kan arkivere indgående og udgående post i menighedsrådets arkiv.
  • hvilke håndbøger der er, og hvad kan de bruges til.
  • hvad I har liggende i dataarkivet vedrørende løn og regnskab m.m.
  • hvordan I kan tegne abonnementer på nyheder og artikler om forskellige emner, eksempelvis om løn til kontaktpersonen eller om regnskab til kassereren og andre, som følger med i økonomien.

Kurset vil også tage udgangspunkt i og beskrive arbejdsgange der understøtter overholdelse af den nye persondataforordning (GDPR) og de nye arkiveringsbestemmelser for menighedsråd.

Form
Kurset gennemføres på baggrund af PowerPoint-præsentation, og der er mulighed for at stille opklarende spørgsmål undervejs. På kurset udleveres materialer, som I kan bruge, når I benytter DAP.

Underviser er Henrik Højen.

Tilmelding
Der er lukket for tilmeldinger til kurset, men kontakt kursus@menighedsraad.dk så undersøges mulighed for deltagelse.

Hvis du har spørgsmål til kurset skal du kontakte Lars Bom, labn@km.dk. Spørgsmål vedr. tilmelding kan rettes til Landsforeningens Kursusafdeling på kursus@menighedsraad.dk.

Udbyder
SAMS - Sammmenslutningen af Menighedsråd i Sydvestjylland

Info

Tid og sted:

09. september 2019 kl. 18:00 - 21:30


Ribe fritidscenter

Sportsvej 8
6760 Ribe

Pris

Pris for alle der kommer fra et menighedsråd, som er medlem af Landsforeningen, 100 kr.
Pris for en deltager fra et menighedsråd, som ikke er medlem af Landsforeningen betales 300 kr.

Der afsendes faktura fra Landsforeningen efter tilmeldingsfristens udløb.


Yderligere info

Klik her og få en printervenlig version af kursusbeskrivelsen.


Tilmeld dig nyhedsbrevet

* krævede felter