Formanden skal have et godt overblik over menighedsrådets opgaver. Det hjælper vi dig med at få på introduktionskurset, der giver et godt kendskab til dine opgaver som formand og et solidt grundlag for dit virke i funktionsperioden. Har du været formand før, får du nu mulighed for at få genopfriskning og inspiration til arbejdet.

Formål
På kurset får du indsigt i formandens opgaver i forhold til sognets kirkelige og administrative anliggender. Hvordan kommer det nye råd godt fra start med fælles mål og gode prioriteringer? Hvordan kan næstformanden støtte op om formandens ledelsesopgave? Hvordan får I gode relationer og godt samarbejde med nabosognene og i provstiet? Og hvordan praktiserer I åbenhed og god forvaltning?

Målgruppe
Nyvalgte formænd og næstformænd.

Indhold
På kurset underviser en konsulent fra Landsforeningen, og man får indsigt i følgende emner:
• Menighedsrådets arbejde med mål og strategier
• Formandens og næstformandens opgaver og kompetencer
• Love og regler på området
• Samarbejde mellem menighedsråd
• Forberedelse af det gode møde.

Underviser på kurset er politisk chef Flemming Vium Nielsen fra Landsforeningen

Form
Oplæg fra underviser og diskussion.

Tilmelding
Se højre kolonne.

Tilmeldingsfrist: 28. oktober.

Hvis du har spørgsmål til kurset skal du kontakte Lars Bom, labn@km.dk. Spørgsmål vedr. tilmelding kan rettes til Landsforeningens Kursusafdeling på kursus@menighedsraad.dk.

Udbyder
SAMS - Sammmenslutningen af Menighedsråd i Sydvestjylland

Info

Tid og sted:

11. november 2019 kl. 18:00 - 21:00


Ribe fritidscenter

Sportsvej 8
6760 Ribe

Pris

Pris for alle der kommer fra et menighedsråd, der er medlem af Landsforeningen, kr. 100 kr.
Kommer en deltager fra et menighedsråd, som ikke er medlem af Landsforeningen betales 300 kr.

Der afsendes faktura fra Landsforeningen efter tilmeldingsfristens udløb.


Yderligere info

Klik her og få en printervenlig version af kursusbeskrivelsen.


Tilmeld dig nyhedsbrevet

* krævede felter