Oplæg ved pastor emeritus Jes Nysten
I disse år diskuteres gudstjenestens liturgi flittigt, og bestyrelsen for Distriktsforeningen vil gerne være med til dels at øge kendskabet til højmessens enkelte led og dels sikre, at så mange som muligt deltager i debatten, og vi har derfor bedt pastor emeritus Jes Nysten om at lede en aften med højmessens liturgi som emne.

Jes Nysten skriver om aftenens indhold og forløb

Gudstjeneste er fællesskab - - et fællesskab der er symboliseret ved korsets to linjer:

Et fællesskab “opad” og et fællesskab “udad”: mod hinanden og verden omkring os.
Men den er også en “bro” hen over 2000 år, og kan vi overhovedet komme over den bro?
 
Denne aften skal vi have fokus på denne vores fælles gudstjeneste - højmessen.
Jeg vil gennemgå gudstjenestens form i både et historisk og nutidigt perspektiv, og jeg vil gennemgå indholdet, de enkelte dele og deres sammenhæng.

Dette skal lægge op til en fælles drøftelse af gudstjenestens betydning og relevans for os i dag.

Siger den os noget i dag? Skal det vigtige indhold, der gemmer sig i gudstjenesten, have en helt ny form, eller er “den gammelkendte” den helt rigtige?"

Målgruppe
Alle med interesse for emnet.

Tilmelding
Else-Marie Høgstrup, E-mail: post@hoegstrup.com/2084 2239

Tilmeldingsfrist: 20. februar 2019, herefter er tilmeldingen bindende.

UdbyderDistriktsforeningen af menighedsråd i Greve-Solrød, Køge, Lejre og Roskilde provstier

Info

Tid og sted:

26. februar 2019 kl. 17:00 - 21:00


Vindinge sognegård

Tingvej 12, Vindinge
4000 Roskilde

Pris

150,- kr.


Tilmeld dig nyhedsbrevet

* krævede felter