Indhold
Målet med dåbsværkstedet er at udvikle nye ideer til, hvilke tiltag der kan påvirke dåbstallet blandt 0 – 12-årige. Undervejs vil vi arbejde med spørgsmål såsom:

• Hvad kan folkekirken gøre for at deltage i snakken om dåb?
• Kan nye aktiviteter og tiltag få dåbstallet op?
• Hvad tænker forældre, børn og faddere egentligt om dåben?

Sammen med andre menighedsrådsmedlemmer, præster, ansatte og frivillige i folkekirken vil du få rummet og tiden til at dykke dybere ned i de emner, der optager dig. Hvad enten det er båndet mellem de nybagte forældre og folkekirken, faddernes rolle, præstens rolle, når nye forældre er i tvivl om dåben – eller noget helt fjerde.

Form
Dåbsværkstedet er en kreativ workshop, hvor deltagerne vil blive guidet gennem en række gruppeøvelser, der understøtter den fælles idéudvikling. Gruppeøvelserne bygger på udsagn fra forældre, børn og faddere.

Tilmelding
Tilmelding skal ske til daab@menighedsraad.dk og foregår efter først til mølle-princippet. Ved tilmelding bedes oplyst: Navn, oplysninger om tilknytning til folkekirken (om man er menighedsrådsmedlem, præst, frivillige i en sognekirke, o.l.), telefonnummer og mail.

Tilmeldingsfrist er den 10. august.

Dåbsværkstedet er åbent for alle interesserede som arbejder i eller er frivillig inden for folkekirken.

Udbyder
Folkekirkens Dåbsinitiativ

 

Info

Tid og sted:

23. august 2018 kl. 11:30 - 16:00


Løgumkloster Refugium

Refugievej 1
6240 Løgumkloster

Pris

Workshoppen er gratis for menighedsrådsmedlemmer samt andre ansatte og frivillige i den danske folkekirke. Der vil være forplejning undervejs.


Yderligere info

Tilmeldingsfrist er den 10. august