Provstiudvalgets virksomhed er af stor betydning for menighedsrådenes daglige arbejde, og provstiudvalget kan bidrage til en målrettet prioritering af midlerne og et godt samarbejde mellem menighedsrådene i provstiet. Regelsættet for provstiudvalget rummer en række muligheder for at tilpasse arbejdet til de lokale behov. Det kræver et godt overblik over opgaver, rammer og muligheder.

Formål

Kursets formål er at forberede provstiudvalgsmedlemmerne generelt til provstiudvalgets opgaver og kompetencer. Der rettes særligt fokus på provstiudvalgets ansvar for sammen med menighedsrådene at styre provstiets økonomi. Kurset vil også omhandle muligheder for at løse fælles opgaver i provstiet og provstiudvalgets rolle i forhold til at fremme et godt samarbejde mellem menighedsrådene i provstiet.

Målgruppe

Valgte og fødte medlemmer af alle provstiudvalg.

Indhold

  • Provstiudvalgets rolle i et kirkeligt, strategisk og økonomisk perspektiv
  • Folkekirkens økonomiske struktur
  • Budgetprocedurer – regler, fleksibilitet og god praksis
  • Landsforeningen og distriktsforeningernes rolle i folkekirkens struktur
  • Provstiudvalget og forvaltningen i det daglige

Form

Oplæg og mulighed for spørgsmål og samtale.

Undervisere på kurset er Landsforeningens konsulenter.

Varighed

Kl. 18.00-21.30, hvor der indledes med en let servering. Der holdes pause undervejs.

Info

Tid og sted:

08. februar 2018 kl. 18:00 - 21:30


Gammel Haderslev Sognegård

Storegade 93
6100 Haderslev

Pris

590 kr. pr. kursusdeltager inkl. moms. Prisen omfatter også kursus-materiale. Faktura sendes til provstiet umiddelbart efter kurset.


Yderligere info

Tilmelding senest ti dage før kursusstart.