Det kan vi hjælpe med

En uddannelsesambassadør kan hjælpe dig med at finde ud af:

• Hvilket kursus der er det rigtige for dig
• Hvor du finder de forskellige kurser
• Hvordan du kommer i gang
• Hvad det koster
• Hvordan du søger tilskud

Alle har brug for at få ny viden med jævne mellemrum. Folkekirken forandrer sig – ligesom alle andre arbejdspladser – og derfor er det vigtigt, at du bliver rustet til de nye opgaver eller problemstillinger, der dukker op undervejs i arbejdslivet. Og uanset om du er kordegn, kirketjener, kirkemusiker, graver eller gravermedhjælpere er der en efteruddannelse til dig.

Få overblik over uddannelse i folkekirken

Folkekirken har sine egne efteruddannelser, særligt i AMU-regi, og der er mange at vælge imellem. Folkekirkens Uddannelsesambassadører kan hjælpe dig med at finde frem til lige netop det kursus eller den uddannelse, der kan bringe dig videre i dit arbejdsliv. 

Nogle kurser er obligatoriske for de enkelte faggrupper, og skal du have en grunduddannelse inden for dit fag, skal uddannelsen gennemføres inden for de første to år efter ansættelse.

Er du helt ny i folkekirken, skal du på den obligatoriske uddannelse for nye medarbejdere i folkekirken.

Har du været flere år i folkekirken, er der stadig masser af uddannelsesmuligheder, der kan klæde dig på til nye udfordringer.

Alle uddannelsesambassadører har viden om folkekirkens efteruddannelser for alle faggrupper, så du behøver ikke vælge en uddannelsesambassadør, der har samme baggrund som dig selv. 

Hvis jeg taler med medarbejdere, der er forholdsvise nye i folkekirken, så fokuserer jeg på grunduddannelsen og obligatoriske kurser. Snakker jeg med ansatte, der har været mange år i folkekirken, inspirerer jeg til, hvad man så kunne vælge som den næste uddannelse. Hvad kunne være relevant for dig som kordegn, eller hvad kunne være relevant for dig som graver Torben Bækgaard-Salling, kordegn og uddannelsesambassadør