Folkekirken kan være en kompliceret størrelse at finde rundt i, når det gælder økonomi og regler. Et af de områder, der trods sin store betydning ikke har så meget opmærksomhed, er stiftsrådene. 

Formålet med stiftstrådene er at være med til at styrke det kirkelige liv i stiftet, og det gør de blandt andet ved at udskrive bidrag fra provstierne til at finansiere aktiviteter i stiftet.

Tanken er ikke, at stiftsaktiviteter skal gå i stedet for de enkelte sognes eller provstiers aktiviteter. Men stiftet kan gå foran med inspiration på nye områder, og stiftet kan formidle gode ideer, så man ikke skal begynde forfra, hver gang et sogn vil sætte gang i noget nyt. Desuden er der opgaver, som bedst varetages i det overordnede fællesskab, som stiftet udgør.

Forskel på stifterne

Kigger man tilbage på de senere år, har der været en stigning i det bindende stiftsbidrag. Som grafen viser, er der stor forskel på de enkelte stifter i forhold til, hvor høje procentsatser der udskrives, og hvor stor stigningen er. Samlet er stigningen dog tydelig sammenlignet med foregående år. Stiftstrådene kan maksimalt udskrive én procent i bidrag fra provstierne, og kun Københavns Stift rammer den grænse. De fleste andre ligger betydeligt under.

Københavns Stift er kendetegnet ved blandt andet at have en stor kommunikationsgruppe, som blandt sine opgaver har at formidle kristendom via stiftets hjemmeside og andre kanaler. Et andet eksempel på stiftsinitiativer er fra Fyens Stift, hvor stiftsrådet har afsat midler til at ansætte en religionspædagogisk konsulent.

Der er ikke frit valg på alle hylder, når stiftsrådene skal beslutte, hvordan de inddrevne midler skal anvendes til at styrke det kirkelige liv i sognene. Reglerne er, at stiftsbidraget kan anvendes til aktiviteter inden for: Kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og provster, formidling af kristendom, samt udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT, medier, kirkemusik og lignende, herunder analyser til forberedelse af sådanne projekter.

Aktiviteterne i stifterne er organiseret i udvalg, og der er stor forskel på antallet af udvalg i stifterne, svingende fra 2 udvalg i Fyens Stiftsråd til 13 udvalg i Aalborg Stiftsråd. Københavns Stiftsråd kommer ind på en andenplads med 11 udvalg.

Formand og næstformand fra menighederne

Hvert stiftsråd består af biskoppen, domprovsten, en repræsentant for stiftets provster, tre repræsentanter for stiftets præster samt en menighedsrepræsentant fra hvert provsti. Formanden og næstformanden vælges blandt repræsentanterne for menighedsrådene i provstierne.

Ud over at styrke det kirkelige liv i stiftet har stiftsrådene også en række andre opgaver. Blandt andet kan stiftsrådet, hvis det oplever et behov, på eget initiativ tage sager af betydning for stiftet op til en fælles drøftelse på stiftsrådsmøderne. Stiftsrådet kan også rådgive biskoppen om kirkelige forhold, herunder kirkelige fællesopgaver og strukturforhold.

Stiftsrådet fastlægger desuden stiftets udvalgsstruktur og nedsætter udvalgene.

Stiftsbidrag

Stiftsrådene udskriver bidrag fra stiftets provstier, som maksimalt må være en procent af den lokale ligning:

Midlerne må bruges til tre formål:

  • Kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og provster
  • Formidling af kristendom
  • Udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT, medier, kirkemusik og lignende, herunder analyser til forberedelse af sådanne projekter