Sving ind forbi Kompetence Hjørnet, hvor du kan blive klogere på alle de muligheder, der er for uddannelse i folkekirken. 
Mulighederne er mange og udbuddet varieret. Der er noget for de fleste – og alle kan blive klogere.
I år har vi samlet en række stande, der præsenterer relevante uddannelser for folkekirken. Der er alt fra musisk velklang til grønne fingre, og det hele er samlet i Kompetence Hjørnet.

Kom ind forbi, hvor vi står klar til at fortælle om de mange uddannelsesmuligheder, der findes.

Oplev følgende oplæg:

Sæt medarbejdernes udvikling på dagsordenen i menighedsrådet
v/ Annie Sønderby, Virksomhedskonsulent, AMU-Nordjylland

Menighedsrådet har som medarbejdernes ledelse en afgørende indflydelse på medarbejdernes faglige udvikling gennem kompetenceudvikling.
Annie Sønderby har arbejdet med kompetenceudvikling af kirkens medarbejdere i en lang årrække og vil give en spændende introduktion til kompetenceudvikling. Hun vil komme med eksempler på, hvordan I kan få værdi af kompetenceudvikling, og I får også inspiration til, hvordan I planlægger og får økonomi til at imødekomme kompetenceudviklingsbehov.

Det kan handle om at går fra ufaglært til faglært samt generel efteruddannelse for, at man kan komme i mål med de store udfordringer, der er på landets kirker og kirkegårde.
Kom forbi og bliv inspireret til at sætte uddannelse på dagsordenen.