Baggrund
Landsforeningens grundfortælling er, at den er sat i verden for at tjene og pleje medlemmernes interesser. Det gøres ved at tilbyde og udvikle medlemsydelser, varetage medlemmernes politiske interesser og være en samlende aktør i folkekirken.

Formål
Kirkepolitiske vælgermøder skal være med til at skabe politiske debatter om kirkepolitiske emner. Det skal blandt andet være med til at inspirere folketingskandidater til at interessere sig for kirkepolitiske spørgsmål, herunder stillingtagen til kirke og stat.

Drejebog 


Storkredse og distriktsforeninger
Danmarkskortet er opdelt i 10 storkredse. Hver storkreds består af en række valgkredse (se illustration nedenfor). I hver storkreds opstiller partierne kandidater, som vælgerne kan stemme på til folketingsvalget. Vælgerne kan kun stemme på de kandidater, der er opstillet i den storkreds, som vælgeren bor i.

Landsforeningen består af 44 distriktsforeninger (se illustration nedenfor). Distriktsforeninger er også opdelt geografisk, men har ikke samme afgrænsning som stor- og valgkredsene. Den geografiske afgrænsning er dog ikke helt ulig storkredsene.

Det vil sige, at Sydjyllands Storkreds består af de seks distriktsforeninger

1) SAMS (Sammenslutningen af Menighedsråd i Sydvestjylland)
2) Den Sønderjyske Forening af Menighedsråd
3) Distriktsforeningen for Grenå Provsti
4) Distriktsforeningen af Menighedsråd i Kolding Provsti
5) Distriktsforeningen for Fredericia Provsti
6) Distriktsforeningen for Vejle Provsti.

Ved vælgermøder i de seks ovenfornævnte distriktsforeninger bør der derfor være kandidater fra Sydjyllands Storkreds.


Partiernes organisering
- hvordan finder man de relevante kandidater?

Partierne består ikke kun af folketingskandidater og -medlemmer. Det er den bagvedliggende partiorganisation, som vælger kandidater, der stiller op til folketinget. De kandidater, som vælgerne kan stemme på til det kommende folketingsvalg.

Man kan finde partiorganisationer på et mere lokalt niveau end storkredse. For at finde relevante kandidater til vælgermøder kan der ske en kontakt til partiorganisationen, for at de kan hjælpe med kontakten til relevante kandidater. På partiernes hjemmesider fremgår organisering, navne og kontaktoplysninger.

Da folketingskandidater oftest får flest stemmer i det nærområde, hvor de er opstillet, kunne det være en idé, at kandidaterne til vælgermøderne kommer fra samme valgkreds eller fra samme del af storkredsen.

Ved folketingsvalget i 2015 var der 799 kandidater til folketingets 175 danske sæder. Det er altså langtfra alle kandidater, der har en realistisk chance for at blive valgt ind. Derfor bør der videst muligt tages kontakt til kandidater, som har en realistisk chance for at blive valgt ind.

Overvejelser omkring vælgermøder
Det folkekirkelige fylder ikke meget på Christiansborgs dagsorden. Udvælg derfor folketingskandidater til et vælgermøde, som har en holdning til folkekirken. Det kunne være eksisterende kirkeordførere.

Eller tag fat i en kandidat, der for eksempel er kirkelig viet, har døbt sine børn, men ikke har markeret sig offentligt på det kirkelige. For kandidaten har som privatperson taget stilling til det kirkelige. Det kunne også være en kandidat, der i dag ikke nødvendigvis er kirkeordfører eller er kendt for at markere sig på det kirkepolitiske område, men som har givet kirkepolitiske holdninger tilkende som et opslag eller replik på Facebook.

Planlægning

Herunder er listet nogle overvejelser, der kan gøres, når der planlægges vælgermøder.

Brug jeres eksisterende netværk for at finde hjælp til arrangementet. Det kunne være menighedsråd, lokalråd, frivillig forening mv.

  • Få folk til at komme. Send en pressemeddelelse til lokalmedierne. Reklamér i jeres netværk

  • Invitér politikere fra hele paletten af politiske partier. Det giver oftest en mere nuanceret og udfordrende diskussion. Det kunne være, at det var en politiker, der går ind for adskillelse af kirke og stat, mens en anden går ind for den nuværende ordning

  • Få fat i en ordstyrer. En journalist kan være en mulighed. De er vant til at interviewe og stille kritiske spørgsmål. Derudover er chancen for, at vedkommende samtidig vil dække eventen i avisen/radioen god. Aftal temaer med ordstyreren inden debatten, så den ikke løber løbsk.

  • Husk at sætte tid af til spørgsmål fra salen. Der er altid nogen, der sidder med et rigtig godt spørgsmål. Derudover giver det en bedre og mere involverende debat, at publikum også bliver inddraget.

  • Køb en flaske vin til deltagerne og ordstyreren, så der afsluttes på en god måde. Måske I mødes igen…

Spørgsmål til vælgermøder

Hvis ordstyreren ikke kan komme på de gode spørgsmål, så er her nogle til inspiration. Det kunne også være, at distriktsforeningsmedlemmer deltager i andre vælgermøder, hvor spørgsmålene så kan stilles til kandidaterne.

Går du ind for, at folkekirken fortsat skal have den nuværende grundlovssikrede status?

  1. Kirkeministeren råder i dag formelt over 1,2 mia. kr. årligt i folkekirkens fælles økonomi, fællesfonden. Folkekirkelige repræsentanter bliver hørt, men går du ind for, at de skal have mere indflydelse?

  2. Vi har nu haft faste stiftsråd i 10 år. De har en ret begrænset kompetence. Er det ikke tid at styrke dem?

  3. En minister sagde, at han var folkekirkens pedel. En anden at han var folkekirkens chef. Som folketingspolitiker, hvilken rolle vil du så tage i forhold til folkekirken?

Tilmeld dig nyhedsbrevet

* krævede felter