En distriktsforening består af menighedsråd i dit lokalområde, og foreningerne er fordelt rundt om i hele landet. Dit menighedsråd er medlem af en distriktsforening, og som medlem af en distriktsforening er du også medlem af Landsforeningen.

Sammen med og via distriktsforeningerne udbyder vi en lang række kurser og uddannelser. De er skræddersyet til menighedsrådsmedlemmer og dækker alt fra arbejdsgiverpraksis og økonomi til ledelse og formidling.

Distriktsforeningerne varetager menighedsrådenes interesser, fremmer deres indbyrdes samarbejde og tilbyder ydelser efter lokale behov. Det sker fx gennem interessevaretagelse overfor lokale kirkelige myndigheder, indbydelse til møder, initiativer til samarbejde og netværk samt udbud af arrangementer og kurser.

Hver distriktsforening ledes af en bestyrelse, som består af menighedsrådsmedlemmer. De lokale foreninger sikrer medlemmerne mulighed for indflydelse på Landsforeningen af Menighedsråd og foreningens bestyrelse. Det er medlemmer fra distriktsforeningerne, der afgør, hvad Landsforeningen skal arbejde for og udpeger retningen for foreningen. Det sker via oplæg, debatter og afstemninger på et delegeretmøde, der afholdes hvert år.

Find din egen distriktsforening her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

* krævede felter