I vores nuværende evangelisk-lutherske kirkeordning er dronningen kirkens overhoved, og Folketinget er kirkens lovgiver. Kirkeministeren udøver stor, på nogle områder næsten enevældig, indflydelse over folkekirkens forhold. I de bedste tilfælde dog en oplyst og ganske skønsom enevælde med stor respekt for, at den evangelisk-lutherske kirke i Danmark er en folkekirke.

Lovforslaget åbner for bedre rammer for afviklingen af fremtidige menighedsrådsvalg.

Menighedsrådene er derimod grundlaget for folkekirkens legitimitet. Det er menighedsrådene, der kalder præsterne, vælger biskopperne og medvirker ved ansættelse af provsterne. Det er menighedsrådenes medlemmer, der vælger provstiudvalg og stiftsråd, udpeger medlemmer af budgetsamråd og repræsentanter i bestyrelser for diverse lokale samarbejder fra skoletjenester til kirkegårde samt vælger delegerede til Landsforeningen og bestyrelser til distriktsforeningerne. Menighedsrådenes valgte repræsentanter deltager i folkekirkens mellemkirkelige råd og i budgetsamråd for folkekirkens fællesfond samt i Landsforeningens bestyrelse.

Med det nye lovforslag bliver der indført en valgforsamling, der ligner den model, som cirka 120 menighedsråd afprøvede ved valget i 2012. Formen baserer sig på foreningslivets måde at vælge bestyrelse på. Her samles man til en generalforsamling og vælger den nye bestyrelse.

Hele dette netværk af personer, råd og udvalg, som udgør en stor del af det folkekirkelige landskab, er således i sidste ende afhængige af menighedsrådene. Det er godt og rigtigt, at det forholder sig sådan i en evangelisk-luthersk kirke, der er baseret på levende menigheder.

Nyt lovforslag

Men hvis menighedsrådene ikke selv er legitime, bortfalder også legitimiteten hos alle de organer og personer, som udleder deres ret til at tegne folkekirken lokalt og nationalt af menighedsrådene. Det gælder også de præster og biskopper, der kaldes eller vælges af menighedsrådene til at være hyrder eller tilsynsmænd for folkekirkens menigheder. Og det gælder selvfølgelig også i forhold til de medlemmer, som menighedsrådene repræsenterer.

Lovforslaget om ændring af lov om valg til menighedsråd er baseret på den klare præmis, at menighedsrådenes legitimitet ikke handler om valgdeltagelsen, eller om at valget skal gennemføres som et valg mellem flere konkurrerende lister. Hvis det var tilfældet, ville det se sort ud for ikke bare for menighedsrådene, men for hele folkekirken.

Lovforslaget åbner for bedre rammer for afviklingen af fremtidige menighedsrådsvalg. En valgforsamling med forudgående orienteringsmøde og mulighed for debat mellem kandidaterne bygger videre på praksis i langt de fleste menighedsråd. Og med mulighed for at opbakningen fortsat kan afprøves i et afstemningsvalg. Det vil være med til at sikre, at menighedsrådene fortsat er grundlaget for folkekirken.

Opdateret 24. januar: Folketinget har skubbet behandlingen til tirsdag 30. januar, og datoen i artiklen er derfor ændret.