Dy Plambeck er ikke typen, der fører lister over yndlingsting. Yndlingsretter. Yndlingsfilm. Yndlingsdit og yndlingsdat. Men i forhold til salmer er hun ikke i tvivl. Den bedste salme, der er skrevet, er Thomas Kingos ‘Sorrig og glæde’. 

Folkekirken på Kulturmødet Mors

Til Kulturmødet Mors 2018 er folkekirken vært for en samtale mellem Dy Plambeck og Gertrud Højlund om brugen af bibelske tekster i den skønlitterære produktion. Det er fredag kl. 9.00 i Pavillionen på KulturVejen.

Se hele programmet for Kulturmødet her.

- Den fortæller meget præcist om tilværelsens dualitet, at alt hele tiden er sorg og glæde. At de eksisterer samtidig. Man føler aldrig udelukkende sorg, for selv i krisen er der håb, og omvendt rummer glæden også altid noget sorgfuldt. Det er en meget meningsfuld erkendelse for mig.

Kærlighed til salmeskatten

Det er ikke fordi, Dy Plambeck har fået salmer og bibelfortællinger ind med modermælken. Hun er uden tvivl den i familien, som har gået mest i kirke, fortæller hun, og hun valgte selv at melde sig ind i det lokale kirkekor, da hun var 12 år gammel. Selvom det betød, at hun hver søndag måtte ud på en tre kilometer lang cykeltur for at nå til kirken.

- Jeg tror, at jeg var draget af det kirkelige rum. Og det er på mange måder et rum, der bliver båret af salmesangen.

I sommeren 2015 blev Dy Plambeck inviteret til at deltage i et salmeseminar på Engelsholm Højskole. Oplægget var, at en flok indbudte forfattere og musikere i fællesskab skulle skrive og komponere en række nye salmer, som kunne indgå i Kirkesangbogen - et supplement til Den Danske Salmebog. Det var med en følelse af uro og ærefrygt, at Dy Plambeck tog imod indbydelsen.

- Det er jo en helt vild svær genre, især fordi vi har så stor og rig en salmetradition. Så min umiddelbare reaktion var ‘det kan jeg ikke’, Det kan jo ikke lade sig gøre at skrive noget så godt som Kingo eller Grundtvig eller Ingemann. Hvordan kan man skrive en salme efter ”Sorrig og Glæde” eller ”Frydefyldt med jubelkor?” Men min datter var lige blevet født, og jeg ville gerne skrive en dåbssalme til hende. Så det var min motivation.

Det jordiske og det himmelske

Opholdet bar frugt. Foruden dåbssalmen ‘Du mærker vandet’ forfattede Dy Plambeck teksten til hele tre andre salmer: ‘Salig er den’, ‘Hold håbet op’ og ‘Jeg gemte alle ordene i hjertet’.

- Da jeg skrev salmerne, var jeg optaget af, at der skulle være en dualitet. Hverdagen og det verdslige liv, som vi alle er en del af hver dag. Men teksterne skulle også række ud til en anden sfære, himlen for eksempel.

Og så er vi tilbage ved Thomas Kingo, hvor lykke og ulykker ganger på rad.

- Det handler om medgang og modgang. At begge dele følges ad, også i samme sekund. Tag nu en fødsel. Den er så fuld af både smerte og glæde, frygt og forventning. Vemodighed side om side med en intens lykkefølelse.

Bibelens fortællinger er universelle

I 2015 udkom novellesamlingen ‘Gennem den kulsorte sky’, hvor en række forfattere genfortolker påskens begivenheder. Dy Plambeck gendigtede palmesøndag, hvor Jesus (i novellen blot kaldet J) rider ind i Jerusalem på et æsel.

- Bibelen er en interessant bog. Den er fuld af almenmenneskelige fortællinger, som rummer alle de eksistentielle vilkår, man står over for som menneske. Jeg kan bedste lide dem, der ikke er for moraliserende. For eksempel Saligprisningerne og Højsangen. De er virkelig smukke.

Og så er der mange af teksterne, der indgyder et håb. Noget som Dy Plambeck også sørger for altid er til stede i hendes salmer. For eksempel i omkvædet til ‘Salig er den’:

Du er én af mange,/ du er én som ingen andre.

- Vi er som mennesker spændt ud mellem, at vi alle er helt unikke, men på samme tid bare én ud af mange. Jeg ville gerne opelske en fornemmelse af, at vi også er en del af et større fællesskab. Og at der ligger en vis forpligtelse i netop det.

Læste hele bibelen

Da Dy Plambeck var 20 år rejste hun med rygsækken rundt i Mellemøsten. Her læste hun hele bibelen fra ende til anden. Som forfatter er hun især optaget af selve teksten. Er den smuk, er den godt skrevet?

- For nu at tage udgangspunkt i Saligprisningerne, som jeg gjorde i en af mine salmer, så er de jo virkelig godt skrevet. Og salig er et vidunderligt ord i sig selv. Det kan ikke oversættes til noget andet ord, det er helt specielt. Også Højsangen er meget smuk og særegen i sin besyngelse af de elskende.

På det personlige plan har arbejdet med de gamle salmer og tekster også været en meningsfuld rejse for Dy Plambeck.

- Det har jo betydet, at jeg har kunnet omsætte den nysgerrighed, jeg altid har haft på tro til noget meget konkret. Og det er jeg taknemmelig for.