- Herzlich willkommen, lyder det på strøget i Flensborg, hvor præst Jacob Ørsted står og tager imod deltagerne til dagens korte formidddagsgudstjeneste i anledning af Luthers jubilæum. I Tyskland og i de danske mindretalskirker i grænselandet er det en særlig begivenhed, fordi dagen i anledning af jubilæet er national fridag, hvilket betyder, at alle butikker i Flensborg er lukkede.

Tyskerne tager sig god tid med at stå op, men cirka 25 personer vælger at bruge formiddagen på en gudstjeneste i den danske kirke på strøget.

- Normalt er vi lidt flere, 30-35 deltagere til gudstjeneste, men i dag er særlig, fordi vores katekismus gudstjeneste er en optakt til en større fællesgudstjeneste i Sankt Nikolai kirke, som er tysk, og som vi samarbejder med, fortæller Jacob Ørsted.

Han har været 15 år ved kirken i Flensborg, som også betjenes af provst Viggo Jacobsen, der har endnu flere år bag sig i Flensborg.

For to dage siden, om søndagen, var der 200 gæster i den gamle kirke, da biskop over mindretalskirkerne, Marianne Christiansen, holdt festgudstjeneste i anledning af Luther.

Et fint samarbejde

Helligåndskirken har siden 1586 haft dansk præst, kontinuerligt med de brydninger der har været gennem tiderne med den tyske stat og den tyske kirke.

- I dag har vi et fint og jævnligt samarbejde med den evangelisk lutherske kirke i Tyskland, men det har ikke altid været så tæt, fortæller præsten, der suppleres af provsten:

- Jeg er vokset op i Sønderjylland og har oplevet, hvordan vi holdt os for os selv på begge sider i grænselandet. Det er helt anderledes i dag, hvor vi fx har samarbejde om ansættelse af præster, så mindretallet på begge sider kan betjenes af en præst, der taler ens hovedsprog.

Mindretalskirkerne i Tyskland

”Den Danske Folkekirke syd for grænsen”, kalder menighederne sig selv. Via DSUK (Danske Sømands- og Udlandskirker), er mindretalskirkerne støttet økonomisk af den danske stat. DSUK er ansættende myndighed i forhold til menighedernes 22 præster, og den årlige bevilling fra Kirkeministeriet formidles igennem DSUK. Den daglige drift påhviler de lokale menigheder.

Der findes 14 egne kirkebygninger i grænselandet samt en række skole- og forsamlingshuskirker, hvor der foruden gudstjenester med dåb, konfirmation, vielser og begravelser sker et stort kirkeligt arbejde med alt fra børnesalmesang, ældreeftermiddage, koncerter til arrangementer med børnehave- og skolebørn.

Læs mere om mindretalskirkerne og historien bag på dks-folkekirken.dk

Rieke, en ung pige, træder ind ad kirkedøren, og Jacob Ørsted fortæller, at det er kirketjeneren. Der er tradition for, at kirketjenerne kommer fra Duborg-skolen, som er en dansk skole med både folkeskole og gymnasium, grundlagt i 1924. Skolen ligger på tomten af det forhenværende Duborg slot på Duborg Banke, og bygningen er med sin beliggenhed meget synlig i Flensborgs bybillede.

Rieke hilser og går i gang med at tænde levende lys i kirken. Der er fem kirketjenere tilknyttet, som kommer fra gymnasiet og medvirker ved gudstjenester, bryllupper, dåb og begravelser.

Ligesom i Danmark er medlemstallet i mindretalskirkerne faldet de senere år, men kirkegangen er til gengæld vokset, fortæller præsten.

- Vi har stadig et medlemstal, vi er stolte af. I Danmark bliver man medlem af kirken, når man bliver døbt. Det gør man ikke hernede, det er først, når man bliver 18 og selv melder sig ind. Så vi ser først nye medlemmer, når de får brug for kirken.

Blandet menighed

Menigheden er meget blandet. Der er de gamle slægter fra grænsedragningen i 1920, som stadig har efterkommere i området.

- Jeg så, at der sad en i kirken i søndags, og jeg tror, der er en fem-seks stykker af vores faste kirkegængere, som tilhører de gamle slægter. Ellers er det tilflyttere af alle typer, og det er folk, som bosætter sig i området af økonomiske og skattemæssige årsager, fortæller præsten.

Der er også tyske forældre, som synes godt om det danske skolesystem, og som via skolen kommer ind i den danske kirke, hvor de tiltrækkes af forkyndelsen og salmesangen.

- De tyske forældre har så en sproglig udfordring, men de lærer dansk, og jeg har en vidunderlig historie om en tysk familie, som fik arbejde i Danmark. De flyttede og børnene gik i dansk skole i nogle år. Så forsvandt arbejdet, og familien flyttede tilbage til Tyskland, og for dem var det naturligt at få børnene i dansk skole i Flensborg, hvor faderen blev et aktivt medlem af forældrerådet, så der er mange veje ind i det danske mindretal her i grænseområdet.

Den katolske kirke fylder mere i Tyskland end i Danmark, så man kan spørge sig selv, hvad de mener om fejringen af Luther, der delte deres kirke i to. Jacob Ørsted fortæller, at katolikkerne fylder betydeligt mindre i Nordtyskland end i Bayern og de andre områder sydpå. Dog ligger der en katolsk kirke mindre end 50 meter fra Helligåndskirken.

- Og vi har et fint samarbejde. Jeg har haft bryllup sammen med en katolsk præst, hvor ægteparret var fra hver sin kirkeretning, og det var nok ikke gået i fx München.

Det sker også, at den danske kirke bliver inviteret, når der er indsættelse af ny præst i den katolske kirke.

Kultur og kirken

I mange af de danske udlandskirker rundt om i verden spiller det kulturelle en stor rolle i kirkens liv. Det kunne man også forvente i grænselandet, hvor det at holde fast i dansk identitet og kultur altid har haft betydning.

Men fordi der findes en aktiv kulturforening, som laver danske aktiviteter og arrangementer i området, fx teater og musik blandt andet med symfoniorkestret i Sønderjylland, fylder kulturen ikke så meget i kirkerne.

- Når der er koncerter i Helligåndskirken, er det altid en kirkelig koncert. Vi har også foredrag og lignende, men i forhold til udlandskirkerne er der nok en forskel i de kulturelle tilbud, siger Jacob Ørsted.

Helligåndskirkens arbejde er som i Danmark med diakoni, gudstjenester og kirkelige handlinger. Gudstjenesten er i mindretalskirkerne fuldstændig genkendelig med en folkekirkelig liturgi, men kommer man længere sydpå i Schleswig, kan det forekomme, at præsten har et resume på tysk til sidst i sin prædiken.

At kirkerne befinder sig i grænseland ses tydeligt på den måde, at der ofte er bryllup for blandede ægtefolk, hvor den ene er tysksproget, den anden dansksproget. Blandt andet derfor er der udgivet en særlig salmebog med en række salmer fra den danske salmebog, som er oversat til tysk, så salmerne findes i to udgaver efter hinanden.

Jacob Ørsted rejser sig og henter salmebogen fra reolen ved indgangsdøren.

- Ved et blandet bryllup vil læsningen og teksterne veksle mellem tysk og dansk, fordi den ene parts familie primært forstår det ene sprog, men salmerne bliver sunget på begge sprog samtidigt. Nogle gange kommer der et lille konkurrence element ind, som er sjovt at overvære. Er det nu tyskerne eller danskerne, som kan synge højest?

Salmebøgerne bliver også brugt ved fælles gudstjenester med den tyske kirke, som der er en del af i løbet af året. Der er også en række tyske salmer med i bogen, så de rent tysktalende også kan finde deres favoritter.

Derudover bruges salmebogen på den danske side af grænsen hos de tyske mindretal.

Et eksempel på samarbejde

Organisten Stefan dukker op, og Viggo Jacobsen fortæller, at det er et godt eksempel på, hvor langt man er nået i at kunne være sammen i grænselandet. Organisten deles mellem Helligåndskirken og den tyske Christuskirken. Provsten fortæller, at det nok ikke kunne have ladet sig gøre for en generation siden.

Ole, en tidligere konfirmand, dukker op med sin mor for at deltage i gudstjenesten, og bliver bedt om at hjælpe med at tænde lys før gudstjenesten.

- Han har været kirketjener, så han ved, hvordan man gør, siger Jacob Ørsted.

I år har han 22 konfirmander, så det er et hold, der sagtens kan måle sig på størrelse med holdene i mange folkekirker på den anden side af grænsen.

- Tallet svinger, men jeg synes, det er et stort tal i et område som vores. Så jeg er sikker på, at der stadig vil være dansk kirke her i flere generationer ud i fremtiden, selv om den er svær at spå om. Jeg oplever, at kirkerne i Schleswig har god kontakt til børn og unge. Fx havde vi et kæmpe Luther arrangement i maj, hvor 600 danske skolebørn i området oplevede teater, skuespil og andre aktiviteter.

Gudstjenesten begynder, og på skift stiller præsten og provsten sig op for at læse af Luthers katekismus. Den tyske munk forklarer med sine 500 år gamle ord, hvad kristendom er. Hvad er det, vi tror på? Hvad betyder fadervor, hvad er tro, hvad er frelse? De ti bud gennemgås, og vi får at vide, hvordan de skal forstås.

Mellem læsningerne synges en række salmer, hvor det er tydeligt, at danskerne til dette arrangement er i flertal, selv om salmerne også står på tysk i salmebogen.