Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) har offentliggjort en undersøgelse om forholdet mellem kommunerne og folkekirken på det diakonale område. Kommunerne og folkekirken har langvarige samarbejder på kultur- og skoleområdet, men samarbejdet omkring diakoni og frivilligt, socialt arbejde er mere eller mindre ukendt og afdækkes i rapporten for første gang i en større undersøgelse.

Det er Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA), som har lavet undersøgelsen for FUV, og afdækningen viser, at de områder, som kommunerne oftest samarbejder med folkekirken om, er ældre, ensomhed og flygtninge og integration. (Graf side 46)

Om undersøgelsen

Formålet med undersøgelsen har været at afdække samarbejdet om frivilligt, socialt arbejde mellem landets kommuner og folkekirken

Otte ud af 16 yderkommuner har deltaget, 16 ud af 30 landkommuner, ni ud af 15 såkaldte mellem-kommuner, og 15 ud af 35 bykommuner har deltaget
Kommunerne er blandt andet blevet spurgt, om de nu eller tidligere har samarbejdet med sognekirken.

Svarene viser, at det generelle samarbejde mellem kommune og sognekirke ligger på 67,2 procent, mens 15,5 procent af kommunerne aldrig har samarbejdet med sognekirken. 17,2 pct. svarer ’ved ikke’ til spørgsmålet om samarbejde

Selvom mange kommuner samarbejder med folkekirken om de tre områder, konkluderer rapporten, at samarbejdet kunne være endnu større.

- Vi har givet undersøgelsen overskriften: ”Jeg tror simpelthen, barriererne ligger mellem ørerne”. Det er en udtalelse fra en kommunal ansat, som på en fin måde opsummerer udsagn fra flere respondenter. Manglende viden om og kendskab til hinanden gør, at samarbejdet ikke er større og bredere, siger Mette Hjære fra CFSA, som sammen med Helene Jørgensen står bag rapporten.

Hun fortæller videre, at der er to forhold, der går igen og igen i svarene og udtalelserne fra både de kommunale og sognekirkelige repræsentanter. Den ene er relationen, herunder kendskabet eller det manglende kendskab til hinanden. Det andet er tæt forbundet, nemlig forestillingen om hinanden.

Samarbejde handler om viden

Undersøgelsen viser, at når kommuner og sognekirker samarbejder, handler det oftest om at udveksle viden og være i løbende dialog. Det kan dreje sig om at holde hinanden orienteret om tilbud og aktiviteter eller at udveksle viden om bestemte mennesker, der af den ene eller anden årsag har brug for at komme i kontakt med sognekirken.

- Det kan imidlertid undre, hvorfor der ikke samarbejdes om flere projekter. Visse eksempler fra kommunerne peger på, at kirken kunne have løst en given opgave, men at andre aktører ”kom dem i forkøbet”. Det kan der være mange grunde til, siger Mette Hjære og peger på, at relationerne måske allerede eksisterer mellem andre aktører. En anden kan være, at kirken arbejder for langsomt, eller at kirken ikke har øje eller fokus på sociale udfordringer.

Samarbejdsbørser

Center for Frivilligt Socialt Arbejde er frem til årsskiftet i gang med anden del af opgaven for FUV, som handler om at synliggøre samarbejdsmuligheder og facilitere processer, der kan skabe øget samarbejde mellem kommunerne og folkekirken

Det sker i form af en række samarbejdsbørser, hvor en række kommuner mødes med repræsentanter fra folkekirken. Baggrunden er, at projektet dokumenterer, at når folk sættes sammen, opstår der kontakter. Menneskelige møder skaber resultater

De deltagende kommuner har blandt andet været: Randers, Rønne, Lyngby-Taarbæk, Silkeborg og Billund

- Det er naturligvis set med kommunale øjne. Fx fortæller en forvaltningschef på det frivillige område, at der sagtens kunne etableres et stærkere samarbejde om sociale udfordringer med sognekirken, men at der er mange andre aktører i lokalsamfundet, som formår at tage ansvar for opgaverne.

Undersøgelsen ser også på forhold, der gælder forskellige steder i landet. Samarbejdsmulighederne er ikke ens overalt men er påvirket af blandt andet geografi, demografi, lovgivning, lokale forhold og økonomi. Nogle steder vil det være lettere end andre at etablere et samarbejde.

Påvirkelige forhold

- Et eksempel på et foranderligt og påvirkeligt forhold kan være relationer og netværk på tværs af kommunen og sognekirken, politikker og strategier på området. Et andet relativt påvirkeligt og foranderligt forhold kunne være sognekirkens fokus på frivillighed og diakoni, siger Mette Hjære og fortsætter.

- Et statisk og relativt upåvirkeligt forhold kan fx være den demografiske sammensætning blandt lokalsamfundets indbyggere. Sammensætningen har indflydelse på de muligheder, der er lokalt eksempelvis i forhold til rekruttering af frivillige eller i forhold til hvilke sociale målgrupper, der findes i lokalområdet.

Et andet statisk eksempel kan være historiske forhold såsom lokalområdets traditioner, religiøse ophav, og hvilke andre lokale aktører, der findes. På længere sigt kan det påvirkes af lokale aktører, men det vil gå langsomt og først få betydning i en ret fjern fremtid.

Undersøgelsens konklusion er, at personlige relationer sammen med forestillinger om hinanden har stor indflydelse på graden af samarbejde. Rapporten konkluderer, at der er grundlag for at øge samarbejdet, især hvis der foreligger en håndgribelig anledning og et forudgående kendskab til hinanden.

Derfor har CFSA som en del af projektopgaven for FUV inviteret kommunerne og folkekirkens aktører til en række samarbejdsbørser.