Peter Madsen bor I Allerød nord for København i en ældre villa lige op ad en stor skov. Han flyttede hertil for et år siden for at komme tættere på børnene, som er flyttet hjemmefra og bor i København. Han har tegnestue i huset, som befinder sig i boligens bedste rum, hvor lys fra seks høje vinduer strømmer ind og rammer arbejdsbordene, som han og hustruen sidder ved og sammen skaber bøger.

Denne snefyldte dag i marts er det nyeste værk netop ankommet fra forlaget. “Vingeslag” er en tegneserie om pinsen, et af de mindre kendte højdepunkter i fortællingen om Jesus. Historien om helligånden, der kommer over disciplene 50 dage efter Jesu død og opstandelse og giver dem evnen til at forstå nye sprog og se ting klart.

En lang proces

- Jeg begyndte på bogen I 2010, så det har været en lang proces. Pinsen er vanskelig at formidle, fordi den handler om et mysterie, eller hvordan man nu skal forklare det. Historien om Jesus er nemmere, fordi det grundlæggende er en underholdende fortælling med et handlingsforløb, som har en begyndelse og en slutning, siger tegneren.

Hans nye bog er tredje del af en serie, hvor pigen Signe er hovedperson. Første bog lavede han sammen med Johannes Møllehave, den hedder “Signes jul”, anden bog er “Rejsen til Jerusalem”, som han selv stod for.

Minder lidt om et digt

- Der er stor forskel på de tre bøger. Den første er en bog for de allermindste og skrevet i et let sprog, nummer to er ret teksttung og er for større børn, unge og voksne, mens “Vingeslag” er en tegneserie, som i sit udtryk minder lidt om et digt.

Tegneren har de tre bøger liggende på bordet foran sig, og forskellene viser sig også i udtrykket i bøgernes tegninger. Stilen er tydligt forskellig, hvor “Vingeslag” har en let streg, naturalistisk men alligevel med en impressionistisk tone.

“Vingeslag” har en let streg, naturalistisk men alligevel med en impressionistisk tone.

At “Vingeslag” minder om et digt i sin udtryksform ses blandt andet i fortællingens rytme. Der er en del passager, hvor tegningerne glider over og ind i hinanden, så der er en større rammefortælling med en mindre inden i. Andre steder kan der i Signes bevidsthed dukke ting op, som er symbol på det, hun betragter eller funderer over.

- Udtrykket er ikke valgt bevidst fra begyndelsen af processen. Det er kommet undervejs, efterhånden som historien voksede frem. Jeg vidste dog ret tidligt, at stilen skulle være forskellig fra de to andre bøger om Signe, siger Peter Madsen.

Brugte to år på at læse Biblen

Den 59-årige tegners vej ind i kristen formidling begyndte i 1990, hvor han fik en henvendelse fra Bibelselskabet. Der skulle laves en nyoversættelse af Biblen (1992), og samtidig havde Bibelselskabets Børne- og Ungdomsudvalg fået ideen at lave en Bibel tegneserie.

- Mange billedbibler er lidt banale i det, så jeg var usikker på, hvordan det skulle gribes an. Jeg brugte to år på at læse Biblen, rejse til Israel og forberede mig. Så lavede vi en aftale, og jeg var tre år om at blive færdig med den bog, der blev til “Menneskesønnen”.

Peter Madsens udgangspunkt var, at han var kristen, ellers ville han ikke være gået I gang med projektet. Men hans kendskab til Biblen og kristen tænkning var ikke stort, så det blev en måde at finde ud af, hvor han stod, og hvad hans egen tro var.

mb_20180307_143.jpg

Peter Madsen

Tegner, forfatter, filmskaber og foredragsholder

Udgav sine første striber som 15 årig, men valgte at studere medicin

Især kendt for tegneserierne "Valhalla" og "Menneskesønnen".

I dag kan han ikke sætte sin tro på formel men konstaterer blot, at den er i det arbejde, han laver og har lavet.

Kampen mellem lyset og mørket

- I “Menneskesønnen” valgte jeg den menneskelige side af fortællingen om Jesus. Det var ikke en bog henvendt til unge, selv om det var oplægget, det var en historie, jeg fortalte til mig selv. Jeg sagde til forlaget, at jeg ikke kan formidle det her for små børn.

For Peter Madsen handlede det om at få kærlighedsbudskabet frem, kampen mellem lyset og mørket.

- En fortælling om Jesus er altid selektiv, for i Biblen er der mange forskellige beskrivelser af ham. For mig var det spændende at dykke ned i stoffet og forsøge at få de voldsomme sider med også. Jeg ville gerne have de læsere i tale, som ikke kender så meget til fortællingen.

Succes overraskede

Det kom bag på tegneren og forfatteren, at “Menneskesønnen” blev så populær. Rigtig mange konfirmander har læst den som del af deres forberedelse, lige som den findes i stort tal på alle biblioteker og har opnået pæne salgstal hos boghandlerne.

En forklaring på successen kan også være, at forfatteren bruger apostlen Peter som fortæller i fortællingen, så man får historien gennem ham, og den derved bliver menneskeliggjort.

- Det er altid en balancegang, for i arbejdet blev jeg så grebet, at Peter på et tidspunkt kom til at fylde for meget, så der måtte redigeres kraftigt. En hovedperson kan både blive en indgang til historien og komme til at stå I vejen.

Over 1000 foredrag

Successen har blandt andet ført til, at Peter Madsen har haft over 1000 foredrag og møder med mennesker I folkekirken, og økonomisk har det givet ham mulighed for at arbejde med smalle projekter, som der ikke er så stor indtægt i.

Om “Vingeslag” bliver populær er svært for forfatteren at vurdere. Han kæmpede længe med, hvordan han skulle formidle historien om pinsen, når han dårligt nok forstod den selv.

- Det er et nedslag, nogle vil sige, det handler om transcendens, nogle taler om helligånden som kommunikationen. I middelalderen talte man om, at faderen kysser sønnen, hvor kysset er helligånden.

Peter Madsen har hæftet sig ved, at pinsen er der, hvor helligånden får fylde.

Mange har gennem tiden også hæftet sig ved, at pinsen er der, hvor kirken får sin begyndelse og har lavet en historie ud af det.

- Jeg har mere hæftet mig ved, at det er der, helligånden får fylde. Og hvordan fortæller man så det? For der er ikke meget historie i det.

Peter Madsen brugte lang tid på at læse om pinsen. Fx alle pinsesalmerne.

Alt skal ikke forklares

- Man kan ikke forstå det hele eller forklare det hele, og det tror jeg heller ikke, man skal.  Jeg skrev først tegneserien som en tekstbog, lige som “Rejsen til Jerusalem”, men jeg syntes ikke, det fungerede. Jeg ser pinsen som et kommunikationsunder, hvor helligånden slår ned, og der er hul igennem til det menneske, man står over for. Det handler ikke blot om at tale samme sprog, men om at forstå hinanden på et dybere plan. En ung kan tale med en gammel, en mand med en kvinde, to der ikke er enige kan tale med hinanden.

Peter Madsen læner sig ind over bordet, hvor “Vingeslag” ligger opslået og forklarer, at han kan mærke underet i kommunikationen, når han læser om pinsen i det nye testamente.

Tegneserier kan antyde

- Jeg kom frem til, at jeg måske kunne lave en genvej ved at formidle det som en tegneserie. Tegneserien kan antyde ting på en anden måde end en mere teksttung kommunikation.

Næste skridt var rammen om fortællingen, som blev Signe som gymnasiepige.

- Bibelselskabet ville gerne have, at konfirmander skulle være i modtagergruppen. Jeg ville helst lave en voksenbog, så vi blev enige om et kompromis, hvor Signe er 17-18 år og går I gymnasiet.

Signe er 17-18 år og går I gymnasiet.

I fortællingen skal hun i sommerhus for at læse til eksamen. Oprindelig skulle det være sammen med hendes veninde, men de bliver uvenner, så hun tager alene afsted.

I et nabohus bor en fremmed kvinde, som taler et fremmed sprog og virker skræmmende i sin fremtoning.

Signe er bange og har mistro til hende, men i fortællingen sker der nogle ting, som gør, at de to møder hinanden.

Signes søgen

- Historien viser Signes søgen efter noget, hun ikke rigtig ved, hvad er. Hun er på ingen måde en skråsikker kristen. Signe har fået historier fortalt af sin bedstemor, og hun har været i Israel med sin onkel, men der er gang i mange ting i hendes liv, som ikke handler om kristendom.

Peter Madsen forklarer, at det er en jordnær historie, han har skabt. Men selvom det kan virke som en banal fortælling, indeholder den et budskab om, hvad der kan ske, når kommunikationen pludselig bliver klar, og man indser, hvad man skal gøre.

- Det må ikke blive for påklistret og lærebogsagtigt, og det håber jeg er lykkes. I over et år har jeg arbejdet koncentreret med bogen og været dybt opslugt, nu må modtagelsen hos læserne vise, om de synes om historien.

Hvorfor gå over åen efter vand?

Egentlig havde Peter Madsen tænkt, at han ikke ville være så banal at bruge symboler som duer og vingeslag. Det skulle være en ravn i stedet, var den oprindelige tanke.

- Men så tænkte jeg, at de fleste ikke har et særlig dybt kendskab til pinsen, så hvorfor gå over åen efter vand? Så jeg endte med alligevel at bruge de symboler, som giver mest mening for de fleste.

Der er ikke fodnoter i tegneserien, hvilket er et bevidst valg, lige som det også var med “Menneskesønnen” og de andre bøger om Signe. Men forfatteren synes alligevel, der er så mange elementer i fortællingen, som har fordel af yderligere forklaring, at der findes en 17 sider lang tekst, man kan hente på internettet via en adresse bagest i tegneserien.

- Det var vigtigt for mig at få med, fordi der er så mange lag i pinsen og i “Vingeslag”. Undervejs i arbejdet har jeg opdaget ting, jeg ikke vidste, og som jeg tror, kan være interessante for læserne. Lige som med “Menneskesønnen” har “Vingeslag” for mig været en mulighed for at undersøge min egen tro og de fortællinger, som kristendommen er bygget på.