Om barselslæsegruppen

Der er barselslæsegrupper tirsdag og torsdag i Skt. Andreas Kirke, og grupperne mødes fem gange i alt. Der er plads til 10 på hvert hold, og selvom der er flest kvinder, er mænd på barsel også velkomne. Grupperne ledes af Anna Chris Thompson, som er uddannet i litteraturhistorie. Det koster 100 kroner for alle fem gange - resten af udgifterne betales af Vor Frue Kirkes Menighedspleje. Barselslæsegrupperne faciliteres af Natkirken ved Vor Frue Kirke i København.

Klokken nærmer sig hastigt 10 om formiddagen i centrum af København. I et stort kirkerum lyder pludren, snak og gråd, men kvinder hilser på hinanden og babyer pakkes ud af barnevogne. Det er tirsdag og tid til barselslæsegruppe i Skt. Andreas kirke, og det er noget, kvinderne glæder sig til:

- De fleste mødregrupper handler om børnene, men her får man lov til at snakke om litteratur. Vi får fantastiske læseoplevelser og har reflekterede samtaler, siger Agnete, der har Reiko på 7 måneder med.

Det har været en fantastisk ting, at læsegruppen er i kirken. Det giver bare noget til samtalerne. Josefine Graakjær Nielsen

Rundkreds ved alteret

Anna Chris Thompson er den faste ankerperson og moderator for læsegruppen. Hun har udvalgt to noveller af henholdsvis Ali Smith og Kafka og har sat en række stole op i en rundkreds foran alteret. Stolene fyldes langsomt af kvinder, og på et tæppe på gulvet, inddæmmet af stoleben, kravler og sidder ivrige babyer, der hygger sig med uforstyrret at lege, stjæle hinandens rasledyr og lytte til lyden af egen stemme i det store kirkerum. Der er godt med liv i kirken, og netop muligheden for at kunne snakke om noget væsentligt og samtidig være i et rum, hvor børnene også har plads, er noget, der er vigtigt, fortæller flere af kvinderne.

Men det er ikke babyerne, der er i centrum. Det er først teksten “Barnet” af Ali Smith, der handler om en kvinde, der under en indkøbstur pludselig får en fremmed baby i sin indkøbsvogn. En yndig baby, der fortæller de mest platte mandschauvinistiske vitser. Novellen sætter mange tanker i gang hos kvinderne, og fordi det netop handler om en baby, er der ekstra meget snak om moderskab, forventninger, ”forbudte” følelser og kønsroller i dagens læsegruppe. Det plejer der egentlig ikke at være, men det er teksten, der bestemmer, hvor samtalen går hen, fortæller Anna Chris Thompson.

Første gang jeg var på barsel for 12 år siden, synes jeg, det var meget ensomt. Man har ret meget tid til at gå rundt derhjemme og ordne bleer, mos og vasketøj. Nu er der kommet mange flere tilbud, men de er meget møntet på barnet. Jeg manglede noget mental stimulering, og det får jeg her. Her møder jeg også nogle, som er anderledes end mig. Kristine Hoffmann

Den eksistentielle samtale

På gulvet sidder Josefine med Elva på 7 måneder. Hun har været med i læsegruppen, siden Elva var 6 dage gammel, og læsegruppen har haft stor betydning for hende:

- Der mangler nogle tilbud for kvinder, som ikke bare er, ”åh nu skal du bare i form med det samme” eller handler om barnet, men som er noget, der er åndeligt eller psykologisk udviklende. Det har været vildt vigtigt for mig at være med – og at komme herhen så tidligt. Det er en sårbar og eksistentiel tid, lige når man har født, og det var så vigtigt at komme her og snakke om eksistentielle temaer, hvilket man jo kommer til via litteraturen.

Josefine er nyuddannet psykolog, forfatter og har gået på forfatterskolen, så hun er vant til at læse og tale om litteratur. Det samme gælder flere andre deltagere, der også arbejder fagligt med litteratur, men der er også kvinder, som bare elsker bøger og gerne vil dele oplevelsen med andre. Det gælder fx Kristine, der er læge, og som har deltaget i barselslæsegrupper siden foråret:

- Jeg får mental stimulering her. Jeg læser altid mange bøger, men jeg snakker i så tit med andre om dem. Men det er mega interessant. Man opdager, at der er så mange forskellige måder at forstå en tekst på, og det forstærker bare nysgerrigheden hos mig. Det stimulerer mig også i mit liv med min mand, mine børn og mit arbejde, at jeg bliver lidt mere nysgerrig. Ellers kan jeg godt have den der lidt kedelige naturvidenskabelige tilgang, hvor der kun er én løsning, og det er bare sådan det er.

God litteratur åbner

Til hver læsegruppe vælger Anne Chris Thompson to tekster. Kriterierne er kvalitet og længde, for der må ikke være for meget at læse. Teksterne hænger ikke nødvendigvis sammen temamæssigt, men de kan godt tale sammen, så refleksioner over den første tekst vandrer videre til den næste som et perspektiv. Det skete dog ikke i dagens gruppe, hvor Kafkas ”Brodermordet” var en lidt hård nød at knække. Måske fordi uroen steg, efterhånden som børnene skulle ammes eller spises af med grød og puttes. Men det er en del af præmissen, fortæller Anna Chris Thompson:

- Sidste gang vi læste Kafka, havde vi teksten som nummer et. Det skulle jeg måske også have gjort den her gang. Man er bare mere koncentreret i starten af læsegruppen, har jeg lagt mærke til. Jeg tænker med vilje ikke på, at teksterne skal passe til en barselstilværelse. Det skal være gode tekster. Al god litteratur handler om noget eksistentielt, og jeg vil gerne give deltagerne et rum for nogle vigtige samtaler, som litteraturen kan være med til at give.

Teksterne handler altså altid om noget eksistentielt, men det er ikke et krav, at man kan trække tråde til det religiøse. Alligevel er Anna Chris Thompson glad for, at læsegruppen holdes i kirken:

- Det betyder noget, at vi er i kirken. Det er et dejligt rum at sidde i – og det fordrer refleksion. Det er et rum, der rummer de store ting, de vigtige tidspunkter i livet, også for dem, som ikke kommer så tit i kirken. Jeg tror ikke, det ville have været det samme, hvis vi havde siddet i et klasselokale.