Teolog Karen Marie Leth-Nissen udgav sidste år en ph.d.-afhandling om danskernes brug af folkekirken. Afhandlingen slår fast, at historien om krise på baggrund af tomme kirkebænke er en myte, og at danskerne generelt er rigtig glade for at have en folkekirke.

- Den primære grund er, at præsterne ikke er topstyrede, og at menighedsrådene og de frivillige i sognene er gode til at finde ud af at lave ting, som folk har lyst til at deltage i. Der er plads til en enorm kreativitet, fordi der ikke sidder biskopper eller ansatte i kirkeministeriet og sender direktiver ned, som alle kirker skal udføre.

Karen Marie Leth-Nissen er ved at afslutte en undersøgelse om dåb, hvor hun har lavet feltarbejde og interviews i fem meget forskellige sogne og deltaget i blandt andet babysalmesangsgudstjenester.

- Der var ikke to aktiviteter, som var ens, og jeg ser det som udtryk for, at man får ideer fra hinanden, men lader det farve lokalt. Det har man lov til i folkekirken, hvilket er en stor styrke. Beboerne i en lille by på landet skal have noget, som passer til dem, og i en storby skal man have noget andet.

Teologen konkluderer i sin forskning, at de lokale præster, menighedsråd og frivillige er gode til at tage dem alvorligt, som de laver kirke sammen med. Det handler mindre om at få så mange som muligt til at komme i kirke, og mere om at man gerne vil lave noget, som er relevant.

Men selv om Babysalmesang og spaghettigudstjenester de sidste år har været store hit hos danskerne, så er der noget, som er endnu vigtigere i forhold til deres tilfredshed med folkekirken.

Samlet til familiefester

- Vi er flest samlede i kirken til hinandens familiefester. Det vil sige dåb, konfirmationer, bryllupper og begravelser. Her møder danskerne mange forskellige præster og ser mange forskellige måder at gøre tingene på. Og her oplever danskerne, at kirken gør det rigtig godt, siger teologen om sin forskning.

Hun slår samtidig fast, at det er en myte, at folkekirken er i krise på grund af tomme kirkebænke om søndagen, som man ser mange steder. Danskerne har aldrig været særlig glade for at gå i kirke om søndagen, heller ikke for 100 år siden.

- Men at 45 procent i undersøgelsen svarer, at de har været til begravelse i en kirke inden for det sidste år, det er et meget højt tal, siger hun og fortsætter:

- Derfor opfordrer jeg til, at vi ser på folkekirken med andre briller, når vi kigger på, hvem der bruger den. Er det kun højmessen, som tæller med, eller skal vi se bredere? Højmessen er svær, man skal helst have en form for kørekort til den, og har man ikke fået det som barn, tager det tid at komme ind i den.

Samlet set går det altså godt for folkekirken, der er masser af aktiviteter, som taler direkte til danskerne. Alligevel er der et udviklingspotentiale, som i dag ikke bliver udnyttet, mener Karen Marie Leth-Nissen.

- Jeg arbejder meget med sammenhængskraft, det man kan kalde for social kapital. Her viser min forskning, at man er med til at skabe social kapital, når man bruger kirken. Men samtidig er det en sammenhængskraft, som skabes med nogle, som ligner en selv. Folkekirken skal være opmærksom på også at støtte aktiviteter og fællesskaber, hvor vi er sammen med folk, som er forskellige fra os selv.

En unik mulighed

Ser man på det danske samfund ud fra den betragtning, er der få steder, hvor mennesker mødes på tværs af alder, social status og så videre. I hverdagslivet er vi fortrinsvis sammen med mennesker, som ligner os selv. Derfor mener Karen Marie Leth-Nissen, at folkekirken har en unik mulighed.

- Kirken kan udvikle sig ved at gøre flere ting, som er på tværs af generationer. Den skal holde op med at tænke i målgrupper, som har været udgangspunktet i mange år, og som også har haft stor værdi ved at være tankesættet bag den store succes, som fx babysalmesang er blevet.

Teologen kender et sogn, hvor præsten tænkte ud af boksen og spurgte deltagerne til babysalmesang, om ikke de kunne tænke sig at flytte arrangementet til det lokale plejehjem, hvor præsten fast har gudstjeneste. Det var de med på, og nu er det blevet et fast element, at en eller to mødegange foregår på plejehjemmet. Det er en stor succes, hvor alle er glade for forløbet. Og kirken er med til at skabe nye forbindelser i lokalsamfundet.

- Det kunne også være i forbindelse med konfirmandundervisningen, hvor man ofte har en lille andagt eller en anden aktivitet, som man kan invitere andre ind til. I de større sognegårde foregår der ofte flere aktiviteter på samme tid, fx samtalecaféer eller lignende.

Karen Marie Leth-Nissen ser et øget fokus på sammenhængskraft som den næste, store udvikling af folkekirken. I halvfjerdserne var der stort set ingen aktiviteter ud over koncerter. I firserne begyndte man at lave flere aktiviteter for børn, og i halvfemserne begyndte man for alvor at åbne op omkring nye tiltag.

- For hvert tiår har opmærksomheden rettet sig mod noget nyt. I nullerne var det målgruppetænkning. Nu kan folkekirken gå forrest og tænke i at integrere de her forskellige målgrupper med hinanden. Det kan kirken, fordi den har rigtig godt fat i mange grupper, som fx konfirmander og deltagere i babysalmesang.