Syv arbejdsgrupper har nu afleveret deres forslag til samarbejdsinitiativer i Syddjurs provsti. Det er blevet til et imponerende katalog med 31 konkrete forslag til samarbejdsinitiativer samt et idekatalog vedr. gudstjenester og undervisning.
Der er både forslag der er tænkt som lokale samarbejder mellem et antal kirker og forslag, som omfatter hele provstiet. På et stormøde i provstiet den 22. januar 2009 præsenteres forslagene for de nyvalgte menighedsråd.
Kataloget med forslagene kan hentes her.
Baggrund:
På et stormøde den 22. maj 2008 blev nedsat 7 arbejdsgrupper, som fik til opgave at konkretisere en lang række forslag fra en møderække i sognene ved at
- Udvikle et eller flere konkrete samarbejdsprojekter
- Beskrive projekterne så de nye menighedsråd kan beslutte deres deltagelse
Gruppernes havde følgende arbejdsplan:
- Opstartsmøde i juni 2008
- Overvejelser og foreløbige resultater præsenteres for følgegruppen den 2. oktober 2008
- Resultatet afleveres senest den 28. november 2008.
I menuen til venstre findes oversigter over gruppernes temaer, medlemmer mv.