Det ofte fremsatte ønske om at tiltrække flere unge til rådene er ikke blevet opfyldt ved dette valg.
Gennemsnitsalderen for de valgte menighedsrådsmedlemmer er 57 år og tre måneder.
Det fremgår af en opgørelse, foretaget af Landsforeningens sociolog, Steen Marqvard Rasmussen, baseret på indberetningen af valget til Kirkeministeriet. Undersøgelsen viser, at andelen af unge menighedsrådsmedlemmer, trods diverse tiltag med netværk og tilbud om supervision, er faldende.
Således er kun hvert fjerde valgte menighedsrådsmedlem i dag under 50 år. I 1984 var knap halvdelen under 50 år.