Ole Wind, nuværende administrationschef i et af landets større sogne, er blevet ansat som ny sekretariatschef i Landsforeningen af Menighedsråd. Han afløser den 1. september 2009 Jens Gram, der går på pension efter 17 år som chef for sekretariatet.
Ole Wind
Ole Wind, der er uddannet jurist, har en bred erfaring med interessevaretagelse og et solidt kendskab til folkekirkens forhold. De seneste tre år har han været administrations-chef i Ballerup Sogn. Inden da var han hhv. direktør og sekretariatschef i Danske Malermestre, advokatkæden Ret & Råd og Danske Håndværksslagtere.