 Inge Lise Pedersen overrækker prisen til Trine Dyrholm. Foto: Hung TIen Vu. |
600 menighedsrådsmedlemmer, præster og kirkelige ledere er samlet til Landsforeningen af Menighedsråds årsmøde, når den kirkelige filmpris Gabriel for 7 år i træk uddeles. Pri-sen på 2.000 euro og en håndskåret træstatuette bliver givet til den norske film De usyn-lige. Erik Poppe, filmens instruktør, har ikke mulighed for at modtage prisen personligt. I stedet vil Trine Dyrholm, der spiller hovedrollen i filmen, få overrakt Gabriel-prisen. To andre nordiske film var i år nomineret til prisen. Himlens hjerte af Simon Staho og Maria Larssons evige øjeblik af Jan Troell.
En modig og nærgående skildring De usynlige modtager prisen, fordi det er en modig og nærgående skildring af de forfær-delige menneskelige omkostninger en fatal handling kan have. Uden at blive tynget af sin stærke symbolik, tegner De usynlige et billede af skyldens og forsoningens svære gang her på jorden.
Erik Poppe fortæller sin gribende historie i to spor: Vi følger to mennesker, som – viser det sig – er knyttet sammen på grund af en handling, der har lagt begges liv i ruiner. De er begge blevet ”usynlige” for deres omgivelser og for dem selv. Men et tilfældigt møde i en kirke vækker dem til live, og mødet udvikler sig til en hæsblæsende jagt og endegyl-dig konfrontation, hvor de to forsøger at komme til rette med det skete – og med hinan-den.
Simon og Garfunkels evergreen Bridge over Troubled Water spiller en central rolle i fil-mens tematik: Er det overhovedet muligt at skabe bro mellem forpinte mennesker hen over et brusende og oprørt vand? Filmens styrke ligger ikke mindst i skuespillernes evne til at fremstille troværdige skikkelser, og Trine Dyrholm bør fremhæves for en jættepræ-station som den forpinte Agnes.
Prisen Danmark er det eneste land i Europa, der har en kirkelig filmpris, der har opbakning fra stort set hele kirken. Landsforeningen af Menighedsråd er den største bidragsyder til filmprisen. Men derudover støttes den også af kirkelige organisationer, stifter og forenin-ger. Formålet med Gabriel-prisen er at pege på film, der på et højt kunstnerisk niveau formår at gengive og skildre menneskelige vidnesbyrd, der er i samklang med evangeliet, og som giver tilskuerne en dybtgående oplevelse af åndelige, menneskelige eller sociale ideer og værdier.
De tre nominerede film er udvalgt af en jury fra filmens og kirkens verdens. Filmene er udvalgt mellem nordiske film, der har haft premiere i en dansk biograf i perioden 1. marts 2008 og 1. marts 2009. Tidligere priser er gået til filmene Manden uden fortid, Adams æbler, Drømmen, Forbrydelser, Ondskab og Karlas Kabale.
Yderligere materiale og kommentarer Nærmere information om de nominerede film og filmprisen Gabriel kan fås hos filmjury-ens formand, Poul Joachim Stender, tlf. 40 62 44 82 eller e-mail pjs(at)km.dk eller hos de øvrige medlemmer af juryen.
Læs mere om filmprisen her.
|