- - -
 

Nye overenskomster for kirkefunktionærer

31.08.09

 

Enklere og mere fleksible. Sådan betegner Landsforeningens formand, Inge Lise Pedersen, de to nye overenskomster, der er blevet indgået mellem Kirkeministeriet og en række faglige organisationer.

Inge Lise Pedersen, tv., er godt tilfreds med de nye overenskomster.

- Jeg tror menighedsrådene bliver glade for de nye overenskomster, fordi reglerne bliver enklere, og fordi de giver mulighed for at den enkelte stilling udformes, så den passer netop til vores behov, og til de kvalifikationer vores ansatte har, siger Inge Lise Pedersen om de nye aftaler.

Nye udfordringer
De nye overenskomster byder også på nye udfordringer for menighedsrådene, mener formanden. Især er det den øgede indflydelse, som Inge Lise Pedersen, mener menighedsrådene skal vænne sig til. - Men når det er sket, er jeg sikker på at både menighedsråd og de ansatte vil være tilfredse med den nye tingenes tilstand, siger hun.

Læs mere om indholdet af de nye overenskomster på www.km.dk.

 


 
 
- - -
-
- - - - -