|
|
|
|
|
| |
 |
 |
 |
| |
Ny bog om præsternes mange jobfunktioner
20.08.09
Hvad laver præsten? Og hvordan kan folkekirken forholde sig til befolkningens mange forskelligartede forventninger til præsten? Det dilemma er tema for Præsten som generalist og specialist, der er andet nummer i Landsforeningens skriftserie for kirkelige ledere.
|
Landsforeningens formand, Inge Lise Pedersen, udtrykker i sit forord til bogen dilemmaet sådan: "Vi må vælge. Skal det være en allround præst der er lige god (eller lige dårlig) til det hele? Eller skal det snarere være én, der har specialiseret sig, og derfor er ekspert i enten begravelsestaler eller konfirmandundervisning eller sjælesorg, men på bekostning af alt det andet, som man også regner med at han eller hun tager sig af? Eller findes der en tredje mulighed?"
Bogens artikler Bogen indeholder fire artikler. Sognepræst Bjarne Markussen og provst Torben Hjul Andersen fortæller i bogen om deres erfaringer med team-samarbejde og arbejdsdeling mellem præsterne i hhv. Bjerringbro og Slagelse.
Herefter bliver præstearbejdet i Århus Stift sat under lup med en indgående analyse af 46 præsteopgaver. Analysen viser, at selv om præstestillingen dækker over meget forskelligt, er der alligevel nogle typiske måder at være præst på.
Sidst i bogen bliver Århus-undersøgelsens resultater sat i perspektiv gennem en sammenligning med præstearbejdet i den tyske evangeliske kirke.
Køb bogen her Steen Marqvard Rasmussen, seniorkonsulent i Landsforeningen, har redigeret bogen.
Bogen kan købes her. Bogen kan også hentes gratis som pdf-fil her. (Kræver Adobe Reader)
|
|
|
|
|
|
 |
 |
 |
|
|
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
|