Der er stor fokus på den lokale økonomi i folkekirken for tiden: Menighedsråd lægger sig sammen eller arbejder på tværs af sognegrænser for at få mest kirke for penge. Samtidig holder Landsforeningen af Menighedsråd og Kirkeministeriet i samarbejde i disse dage møder rundt om i landet for at introducere nye redskaber for at forbedre styringen af de lokale kasser.

Derfor er det uheldigt, når provstiudvalgene, der lægger den økonomiske linje for de lokale menighedsråd, pludselig bliver ramt af uhensigtsmæssige konsekvenser af regeringens Forårspakke. Rammerne for den lokale økonomi skal kendes i god tid, både for at sikre en stabil drift og for at give de frivillige i menighedsråd og provstiudvalg ordentlige arbejdsvilkår. Det mener i hvert fald Landsforeningen af Menighedsråd, der organiserer landets knap 2.000 menighedsråd.

Nye nationale modeller giver store lokale udsving
Selvom folkekirkens økonomi er uændret i 2010, når man ser på folkekirken som helhed, er der store lokale konsekvenser i de ændringer, som kirkeminister Birthe Rønn Hornbech forklarer i et følgebrev til Kirkeministeriets udmelding om kirkeskatten for 2010.

Statens bidrag i 2010 reduceres med knap en kvart milliard som følge af Forårspakken, men til gengæld øges folkekirkens indtægter fra kirkeskatten med et tilsvarende beløb selvom skatteprocenten ikke forhøjes. Men selv om der altså er balance i regnskaberne i det store billede, bliver nogle provstier ramt af ændringerne i en sådan grad, at det er urimeligt, at de ikke får bedre tid til at prioritere i deres budgetter, mener Landsforeningen af Menighedsråd.