- - -
 

Midtvejsmøde 2009: Rådgivning til debat

16.11.09

 

Der var positive tilkendegivelser fra mange af de distriktsforeningsrepræsentanter, der var mødt op til midtvejsmødt den 14. november 2009, om bestyrelsens overvejelser om at indføre brugerbetaling for nogle rådgivningsopgaver.

Et af temaerne for midtvejsmødet, der blev holdt den 14. november 2009 i Fredericia, var Landsforeningens rådgivning af menighedsrådene. Diskussionen kom på baggrund af oplæg fra hhv. sekretariatet og Landsforeningens formand, Inge Lise Pedersen, til at handle om muligheden for at indføre en form for brugerbetaling for nogle af Landsforeningens rådgivningsydelser.

Det er bl.a. for at kunne honorere nogle af de ønsker om rådgivning, som sekretariatet modtager om eksempelvis store samarbejdsprojekter, at ideen blev fremført.

Hold tungen lige i munden
Stemningen i salen blandt de ca. 100 deltagere var overvejende positiv over for ideen, men også forsigtig. Som en deltager, der meldte sig som forsigtig tilhænger, sagde, så kan det ikke nytte at et lille menighedsråd med et stort problem og en lille økonomisk formåen ikke kan få hjælp af en forening, der bygger på solidaritet.

Der arbejdes videre
Midtvejsmødet er ikke et forum, hvor der træffes beslutninger, men hvor der netop er mulighed for at drøfte nye tiltag. Formanden takkede derfor for den gode diskussion, og konkludere at de mange pointer vil blive taget med i det videre arbejde.


 
 
- - -
-
- - - - -