- - -
 

Årsmøde 2010: Beretning, budget og regnskab godkendt

12.06.10

 

Bestyrelsens beretning, Landsforeningen budget og regnskab blev fremlagt de delegerede på Landsforeningens årsmøde 2010. Alle punkter blev godkendt

Foto: Hung Tien Vu.

Bestyrelsens beretning var til debat på Landsforeningens årsmøde i løbet af mødets to første dage. Indlæggene handlede især om interne sager, bl.a. om modtagelsen af de nye overenskomster og den nye generation af IT-skrivebordet.

Efter grundige debatter blev beretningen godkendt af de delegerede. Årsmødets delegerede godkendte bagefter bestyrelsens forslag til budget og regnskab.

Ny kontingentmodel
De mange sammenlægninger af menighedsråd har konsekvenser for Landsforeningens indtægter. Derfor fremlagde bestyrelsen en ny kontingentmodel, der i højere grad end den eksisterende model tager højde for sammenlægningerne, uden at de får en negativ indflydelse på Landsforeningens indtægter fra kontingenterne.

Bestyrelsens forslag blev godkendt.

Læs hele beretningen, forslag til budget og regnskab her.

Debat om årsmødeforslag
Der var inden årsmødet sendt syv årsmødeforslag. Mest debat var der om forslaget fra Distriktsforeningen for Silkeborg Provsti, der foreslog at pålægge Landsforeningens bestyrelse at arbejde for at arbejde for at danne et demokratisk valgt organ på landsplan.

Karsten Fledelius, medlem af Landsforeningens bestyrelse, argumenterede imod forslaget fordi det ikke er tiden nu at arbejde aktivt for et sådant organ. Forslaget blev trukket af forslagsstillerne. 

Se årsmødeforslagene her (under linket "Beretning")


 
 
- - -
-
- - - - -