Kursus for nyvalgte formænd og næstformænd

Formanden skal have et godt overblik over menighedsrådets opgaver. Det hjælper vi dig med at få på introduktionskurset, der giver et godt kendskab til dine opgaver som formand og et solidt grundlag for dit virke i funktionsperioden. Har du været formand før, får du nu mulighed for at få genopfriskning og inspiration til arbejdet.

Formål
På kurset får du indsigt i formandens opgaver i forhold til sognets kirkelige og administrative anliggender. Hvordan kommer det nye råd godt fra start med fælles mål og gode prioriteringer? Hvordan kan næstformanden støtte op om formandens ledelsesopgave? Hvordan får I gode relationer og godt samarbejde med nabosognene og i provstiet? Og hvordan praktiserer I åbenhed og god forvaltning?

Målgruppe
Nyvalgte formænd og næstformænd.

Indhold
På kurset underviser en konsulent fra Landsforeningen, og man får indsigt i følgende emner:
• Menighedsrådets arbejde med mål og strategier
• Formandens og næstformandens opgaver og kompetencer
• Love og regler på området
• Samarbejde mellem menighedsråd
• Forberedelse af det gode møde.

Form
Oplæg fra underviser og diskussion.

Tilmelding
Jan Christensen, jabi(at)mail123(dot)dk / 22 79 73 53
Tilmeldingsfrist 13. marts.

Udbyder
Menighedsrådsforeningen for Lolland-Falsters Stift

info

Tid og sted:
21. marts 2017
Kl. 18.30 - 21.30

Pilgrimshuset
Klostergade 16 - 20
4930 Maribo

Pris:
Det er gratis at deltage i kurset.